Sådan laver du smukke billeder

Sådan laver du smukke billeder© All photos belong to Dorte Bak unless other is written

English recap

Jeg forsøger mig med en guide til, hvordan du kan forbedre dine billeder, enten i form at at købe bedre udstyr, men også ved at benytte de bedste apps til fotoredigering. Jeg håber, I er nogle, som kan bruge min guide ♥


indlægget indeholder reklame_grøn

 

Jeg begiver i dag ud i et indlæg, som jeg personligt har det lidt blandet med at skrive. Jeg bliver ofte spurgt til, hvilke tricks, jeg benytter mig af, for at skabe de billeder, jeg gør, og jeg vil selvfølgelig gerne dele ud af mine erfaringer. Når det er sagt, så er jeg jo autodidakt og erkender derfor også, at der går masser af dygtige og kompetente fotografer rundt med meget mere viden på området. Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på først og fremmest, for det jeg deler her, er simpelthen bare de redskaber og metoder, jeg anvender, og om du så kan flytte dig en smule ud fra det, så du føler, at dine billeder bliver lidt bedre, så er jeg glad.

IMG_4618

Kamera og objektiv

Jeg har et såkaldt begynder-kamera med spejlrefleks. En ting jeg dog har lært er, at det ikke er selve kameraet, der er super afgørende, derimod dit kendskab til at udnytte kameraets funktioner. For eksempel er jeg bevidst om et par rimelig simple manuelle indstillinger, som giver mig mulighed for at tage skarpe billeder, selvom der ikke er super meget lys. Hold dig i første omgange til at fotografere i dagslys og sluk altid kunstigt lys, som forstyrrer kameraet. Og husk så, aldrig blitz!

Jeg vil lige fortælle lidt om det udstyr, jeg har valgt at arbejde med for nu:

  • Mit Canon kamera – skulle jeg investere i et begynderkamera i dag, ville jeg købe dette Canonkamera
  • Stativ – det har du brug for når du skal trække meget lys ind i dine billeder uden at de bliver rystede og uskarpe
  • 50 mm objektiv, det kaldes også blogger-objektivet, fordi mange især modebloggere er glade for de.

Jeg har ikke investeret i et dyrt og fancy stativ, fordi til mit behov er det så rigeligt at blot have et, der holder på kameraet. Skal du tage billeder med meget lang lukketid, for eksempel still-billeder af din bolig, så kan du eventuelt købe en fjernudløser også. Ved at bruge den får du ikke en eneste rystelse på kameraet, når du knipser.

Objektivet giver dig en flot sløret baggrund, når du stiller skarpt på dit motiv, så i stedet for at skulle arbejde med kameraets indstillinger, kan du altså med objektivet alene opnå de billeder, som du kender med et motiv i fokus og en blød baggrund.

Sådan laver du smukke billeder

Skab gode fotos med din telefon

Har du ikke et spejlreflekskamera, og har du ikke planer om at anskaffe dig et, så kan du sagtens tage gode billeder med din telefon også. I hvert fald hvis du har en smartphone med et fornuftigt kamera, hvilket de fleste efterhånden har i dag. Der findes forskellige apps, som kan hjælpe dig til bedre billeder, og én ting, jeg i hvert fald kan forsikre dig om, er at du ikke skal benytte de filtre, som Instagram har tilgængelige. De er simpelthen bare ikke gode nok i forhold til at skabe lys og flytte fokus.

Mine favorit-apps:

  • VSCO – et foto-app, som giver mulighed for at flytte fokus, så du kan trække mere eller mindre lys ind i dit billede. Herved kan styre eksponeringsgraden. Herudover kan du i VSCOindstillingerne redigere på dit billede næsten på samme måde som du kan i Photoshop, men naturligvis langt mere simpelt og overskueligt. Nedenfor viser jeg de indstillinger, jeg foretrækker at lege med.
  • Fotor – bruges til at lave collager
  • A beautiful mess – bruges til at lægge tekst ovenpå billeder

Mine billeder ryger altid gennem VSCO før jeg deler dem på Instagram. Jeg tager mine billeder i bedst muligt dagslys og benytter mig primært af følgende indstillinger:

Sådan laver du smukke billeder

Start i grundindstillingerne. Skru op og ned for lys, kontrast og beskær så billedet. Overvej at bruge fade-indstillingen for eventuelt at sløre let og tint-indstillingen, hvis du vil have lidt rosa skær ind over billedet. Temperatur-indstillingen kan være god at trække til -1, hvis der er lidt for meget varme i det rå billede – de kølige skær fungerer generelt bedre til billeder, ikke mindst til de små firkanter på Instagram

Sådan laver du smukke billeder

Jeg skifter primært mellem 2 forskellige filtre, det ene er F2/MELLOW, som giver ekstra lys og kontrast. Jeg trækker altid volumen et godt stykke ned og aldrig over midten.

Sådan laver du smukke billeder

Det andet filter, jeg benytter jævnligt, er M3/MOOD, som er mere mørk og roligt. Det fungerer godt til billeder af for eksempel mad, eller hvis du vil have en mere rolig aftenagtig stemning ind over dit billede. Igen skruer jeg ned for volumen, så det ikke bliver for dystert.

For mig er der forskel på, hvilket medie jeg redigerer til. På instagram synes jeg der kræves med lys og mere slør, fordi billederne er små og fordi de “performer” i en arena, der bare lægger op til en vis stemning. Derimod hvis billedet skal lande på bloggen, i mit private fotoalbum og Facebook, så lægger jeg som regel slet ikke et filter på, men nøjes derimod med at rette en anelse på grundindstillingerne. Men det er jo en smagssag, så du skal simpelthen bare prøve dig frem og finde din egen stil.

Jeg håber, min guide kan kaste lys over nogle af jeres spørgsmål. Det føles som åbenlyst let for mig, og jeg er derfor også i tvivl om jeg reelt får givet noget videre her, men det håber jeg altså. Super dag til jer derude ♥

English recap

Today I am trying to pass on some of my photo experiences to you, since a lot of you seem to want to know about it. I am self taught and therefore these methods are only my personal experiences and not professional guidance, but it could possibly help you to take your own photos to the next level.

My favorite apps:

  • VSCO – for editing all photos and if you like also adding filters
  • Fotor – for making collages
  • A beautiful mess – for texts on the picture

For me there is a difference between what media I edit to. For Instagram I ad a bit more light and more blur because the images are small and because they perform in an arena that just encourages a certain mood. By contrast, if the image should land on the blog, in my private photo albums or Facebook, I usually don’t use filters, but only week a bit on the general settings. But it’s a matter of taste, and you should simply try the different possibilities out.

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak 
©

Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

madplan
Follow:
Share:

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.