Udgivet i Skriv en kommentar

Børnefødselsdag, helium og pastelfarver

Pastelfarvet fødselsdagsshopping© All photos belong to Dorte Bak unless other is written

English recap

Om planlægning af en pastelfarvet børnefødselsdag midt i vores øvrige kaos, og om små og store milepæle i børnenes liv…

indlægget indeholder reklame_grøn

Der er en måned til pigerne fylder 6 år, i morgen har de sidste dag i børnehaven og mandag starter de i forårsfrit. Det er så vildt og alligevel lige efter bogen – vi er klar, de er klar, og så alligevel ikke, fordi hvad er det lige, vi er klar til? Faste mødetider? Madpakker? Uanset hvad, så er det nogle store skridt og derfor markeres de enkelte ting naturligvis også.

Det føles lidt tumultagtigt at stå i støv og byggerod samtidig med at finde overskud og nærvær i deres afslutning med børnehavelivet, og at der så er under en måned til vi fejrer deres fødselsdag, det lægger jo lige lidt ekstra opgaver i skemaet.

Jeg ved nu godt, hvordan jeg får fødselsdagen til at fremstå magisk for dem, uden selv at halse rundt omkring en masse detaljer. Deres fødselsdag i år holdes i et pastelfarvet tema med sjove balloner, guirlander og pastelfarvede kager og småkager. Enhjørninge og regnbuer er kodeordet, og sådan har jeg i hvert fald set det for mig i et stykke tid. Jeg så lige i går, at man kan købe glutenfri lagkagebunde, så hvis min plan om at bage dem selv glipper, findes der en løsning for det også.

Til børnefester shopper jeg ofte på Etsy, som har et stort og fint udvalg af den slags glimmer-dimmer, som jeg kan lide, men Rice skal også lige have et besøg, for de kan bestemt også noget i genren. Denne gang har jeg søgt på enhjørninger, pastelfarver og partyballoner. Her er, hvad jeg foreløbig har kigget på:

  1. Lavendelfarvet pulver til glasur
  2. Partyhatte med kvast
  3. Fineste paptallerkner i pastelfarvet cirkuslook
  4. Stjernekaster med 6-tal
  5. Ballon med fin confetti indeni
  6. Sød invitation med enhjørning
  7. Cupcake-sæt med enhjørninge som pynt – pt. udsolgt, men fundet i denne skønne shop
  8. Guirlande med kvaster
  9. Stjerneskud udstikker til småkager
  10. Regnbue-ballon i cellofan
  11. Laksefarvet pulverfarve til glasur
  12. Cupcake udstikker til småkager
  13. Fin guirlande med fryns, som fås i mange farvekombinationer
  14. Pastelblå pulverfarve til glasur
  15. Stjernekaster med hjerte
  16. Papkrus med pastelfarver og guld
  17. Pynt til cupcakes og lagkager

Sidste år holdt vi Frost-fødselsdag med blåt vand, smeltet Olaf og alt muligt andet og forrige år fandt jeg ud af, hvornår man ikke skal fylde helium i ballonerne (læs mere her). Måske jeg kan holde mig til erfaringen og planen i år? Jeg vil i hvert fald gerne have gang i helium igen – det er jo magisk!

Det er lidt typisk mig at smide så mange jerne i ilden på en gang, som det er tilfældet disse dage, men jeg plejer jo også at komme igennem det, og jeg glæder mig faktisk rigtig meget til pigernes fødselsdag ♥

English recap

My girls are turning 6 years old in a month, tomorrow is their last day in kindergarten and they start pre-school monday. This means that we’re ending something, starting something, building a new kitchen and a salon, planning a cocktail party and planning a birthday party. Typically me to do all things at once – but that being said I am enjoying all parts of each thing, maybe with the exception of the dust and missing water supply in my house today! The shown things are items that I might buy  to 

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak 
©

Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.