Udgivet i Skriv en kommentar

Cocktailfest, fine kjoler og en sød kollega

Kjoler© All photos belong to Dorte Bak unless other is written

English recap

Om fester i kalenderen, fine kjoler, man gerne vil eje til formålet og en sød kollega, der viser os dyrt grej, som kan rense vores kjoler… med charme altså. Her er et sommerligt og festligt indslag i dagens anledning, og så ønskes I en dejlig dag.

indlægget indeholder reklame_grønSkal du mon også til fine fester eller bryllup her i løbet af sommeren? Jeg har et par forskellige slags fester i kalenderen, og jeg tænker derfor på, at jeg måske skulle investere i et nyt skrud af en slags. Jeg synes altid, det er så svært at beslutte sig, når man kun skal købe én kjole. Der er jo vanvittigt mange fine kjoler at vælge imellem, og det svært lige at pejle sig ind på, hvor “fin” den skal være, den jeg vælger. Her er lidt af det, jeg har luret på, men jeg indrømmer, at et par af dem eliminerer sig selv alene på prisen – man har jo lov at kigge lidt…

  1. Stribet vidunder fra Yde
  2. En kjole, jeg seriøst har i overvejelserne. Den er fra Samsøe Samsøe og fås i andre prints her
  3. Behøver jeg overhovedet sige noget… find kjolen her
  4. Fin blondesag fra Day Birger et Mikkelsen, meeen det er nok alligevel ikke helt mig, når det kommer til stykket…
  5. Så er denne her mere en Dorte-kjole, hvis jeg skal hoppe ud i blonder. Den er fra Bennetton
  6. Stine Goya ♥
  7. Lidt Charleston-præget fin sag fra ICHI
  8. Ganni – jeg er altså vild med det print. Find den blomstrede kjole her
  9. Lidt mere rå og måske i virkeligheden ret passende til mine formål. Den er fra Won Hundred
  10. Jeg er forelsket, og havde jeg højden var den allerede klikket hjem – det er bare ikke det samme på en 160 cm pige. Kjole fra Gestuz
  11. Endnu en fin Ganni-kjole
  12. Glem prisen, men den er seriøst virkeligt skøn og jeg kunne se mig selv i den – hele sommeren. Kjolen er fra Rodebjer

Apropos kjoler og festtøj, så er jeg da nødt til at vise jer Lisbeth, min bloggerkollega, som jeg ofte sparrer med, og som nervøst fløj til Stockholm for at deltage i en reklamefilm. Prøv lige at se, hvor fint hun klarer den her – jeg bliver helt stolt og glad på hendes vegne. 

Om en måned starter festsæsonen for os, og nu lyder det som om, vi er rimeligt celebre med festsæsoner og det hele. Det er naturligvis slet ikke tilfældet, men vi har inviteret en flok venner til en lille cocktail-soiree her på matriklen, for ligesom at markere, at vi er ved at være forbi det med helt små børn og at vi kan ses på den måde, som vi gjorde det i de gode gamle dage.

Mit hus ligner noget, der er løgn og jeg er utålmodig som bare pokker. Åhh hvor bliver det bare spændende at få nyt køkken og nyt liv i huset. Måske jeg lige skulle dele lidt køkkentanker med jer i løbet af ugen? ♥

English recap

This season holds a couple of invitations for weddings and other parties and I’m thinking that I might invest in a new dress. I’ve been looking for a while now but the shops keep introducing new styles, which doesn’t exactly make the choice easier. Shown in the collage are some of the styles I’ve been eying and maybe one of them will become mine within the next months? 

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak 
©

Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.