0
Drikke opskrifter Morgenmad Opskrifter

Kaffebønner og 3 populære bryggemetoder

kaffebønner og populære bryggemetoder© All photos belong to Dorte Bak unless other is written

English recap

Min lille kaffeskole fortsætter, hvor det i dag handler om at male dine kaffebønner korrekt og om 3 bryggemetoder, jeg personligt foretrækker til de 3 nye kaffebønner fra Merrild.

(Indlægget er sponsoreret af Merrild)

indlægget indeholder reklame_grønJeg har virkelig hygget mig med at kværne bønner i forskellige finheder, prøve dem af med forskellige bryggemetoder, for til sidst at være landet i nogle foretrukne bønner til bestemte bryggemetoder. Indrømmet har jeg da også brugt meget mere tid på samarbejdet her, end det måske var forventet af mig, men jo kun fordi jeg er blevet så grebet af nørderiet undervejs. Jeg håber virkelig, at jeg motiverer dig derude til at kaste dig ud i lidt kaffebryggerier også? I dag skal det handle om kaffebønnerne og de bryggemetoder, du kan vælge at benytte dig af.

Kværn din kaffebønne korrekt

Når du skal kværne din bønne, så er det vigtigt at du kværner efter den rette finhed i forhold til, hvordan du vil brygge din kaffe. På kaffemøllen er den nemt at dreje skiven op eller ned, så man enten gør finheden grovere eller det modsatte, men man kan med fordel lige prøve sig lidt frem for at lande i den rette indstilling. Der går 60 gram kaffepulver til 1 liter vand.

Espressokaffe skal være meget fint, og det kræver derfor kræfter og tålmodighed at kværne manuelt. Har du en elektrisk kaffekværn, vil den være at foretrække.

Filterkaffe skal være en anelse grovere end espressoen, men dog stadig fin og jævn.

Stempelkande kværnes endnu grovere, dog uden at være decideret ujævn.

Begge de sidstnævnte et en sand fornøjelse at male manuelt. Jeg kan ikke forklare det, men nydelsen ved den færdige kop er bare lidt større, når man har gjort en reel indsats for at lave den.

kaffebønner og populære bryggemetoderkaffebønner og populære bryggemetoder

Jeg må sige, at jeg har fået udvidet min kaffehorisont de senere år, ikke mindst de senere uger, hvor jeg har været fordybet i samarbejdet her. De tre bønner, som Merrild har lanceret, de har en anderledes profil, end jeg ellers forbinder Merrild med, og det har været yderst velsmagende med alle 3 bønner. Jeg har prøvet dem alle som espresso, som stempelkaffe og som filter, men jeg har valgt at fremhæve dem enkeltvis med den bryggemetode, som jeg bedst kan lide.

kaffebønner og populære bryggemetoder

En god kop espresso / Brazil Pearl

Espressoen kan nydes ren, men du kan også tilføje skummet mælk som machiatto eller cappucino. Til espresso er jeg mest vild med Brazil Pearl, som er en bæredygtig bønne af 100% Arabica bønner. Kaffebønnen har en mørk duft, som er rund og varm, hvilket jeg synes egner sig vældig godt til min espresso.

Den gode kaffebønne til stempelkande / East Timor

Til stempelkanden kan jeg faktisk lide alle 3 bønner, men jeg synes det giver meget godt mening at prøve at fordele bønnerne ud på de 3 bryggemetoder, jeg har kastet mig over, og lige præcis East Timor har en dyb og intens duft, som spreder sig i rummet, mens stempelkanden står og trækker. East Timor er fyldig og varm, og virker næsten krydret, og hvis du er til kaffedrikke med et twist, kan du snildt tilføje lidt skummet mælk og et drys kanel på toppen. Det er bestemt en bønne, jeg kan lide.

Min favorit til Slow Brew / Peru

Til min favorit slow brew, som jeg er blevet ret glad for – især om aftenen, når børnene er lagt i seng, har jeg kastet min kærlighed efter Perubønnen. Jeg er endda landet i en “forkert dosering”, som min foretrukne, simpelthen fordi jeg synes den meget milde og lette duft i bønnen appellerede til noget andet end lige præcis en stærk kop kaffe. Jeg brugte 20 gram kaffepulver til 0,75 liter vand med det resultat at min aftenkaffe føltes syrligt-sød og nærmest the-agtig. Altså ikke at sammenligne med the, fordi en thedrikker vil stadig sige, at her er en kop kaffe.

kaffebønner og populære bryggemetoderkaffebønner og populære bryggemetoder

Uden at gøre det til en stor videnskab for dig derude, så er et godt tip at lade vandet nå kogepunktet, og så lade det stået par minutter, så temperaturen er kommet under 100ºC. Det får en bedre smag ud af bønnen, og så huske at vær tålmodig – du kan ikke stresse din kaffe ud af filteret, hvis kaffen skal smage af god tid. Husk at kigge forbi denne guide til at lave en god slow brew.

Hvis du har fået blod på tanden og gerne vil prøve kræfter med Merrilds nye bønner eller Slow Brew-metoden, så hold øje med bloggen, fordi næste gang Merrild og jeg sammen tjekker ind, er det for at udlodde en super tjekket præmie ♥

English recap

(Sponsored post) Merrild has sent me 3 kinds of coffee beans that I’ve been tasting and brewing with different techniques. First of all the mill is handheld which I find is a good start to brewing that good cup of coffee that gets me down i pace. Getting that right powder and then making a slow brew with my favorite bean has become somewhat of an evening thing for me and I even enjoy to some times use less coffee to the usual amount of water since this gives me an almost tea-ish result. I love coffee, and it seems I love it even more when I give my self time to geek about it.

………….

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.