En god start i forårs SFO

© All photos belong to Dorte Bak unless other is written

English recap

Det med at starte i forårs-SFO, det er noget man bruger nogle vilde kræfter på – også selvom man er klar til mere, end børnehavelivet tilbyder. Jeg giver en lille status på, hvordan det er gået indtil videre…

indlægget indeholder reklame_grønJeg bliver spurgt en del til, hvordan det går med pigerne, nu de har taget afsked med børnehavelivet og er startet på et nyt kapitel. Jeg vil selvfølgelig gerne dele lidt omkring det med jer, men faktisk er jeg lidt observant for tiden, og kan ikke helt vurdere, hvordan det går. Grundlæggende har vi ja-hatten på, pigerne er stolte og spændte, men de starter virkelig forfra i en institution, hvor de ikke kender andre end 1 enkelt, så det er klart, at der er op- og nedture, ikke mindst bliver der brugt rigtig mange kræfter på alt det nye. Det er en stor skole, de skal starte på efter sommerferien, så det hjælper at vide, at de til den tid bliver genforenet med de gamle venner.

Her halvanden uge efter deres første dag, har de fundet ud af grundreglerne, fået styr på en hel del navne og de har fundet nogle legekammerater, som de lige for nu fokuserer mere på end andre. Så langt så godt. Vi har valgt at få pigerne på stue sammen, hvilket er ny, fordi de gik på hver sin stue i børnehaven. Det betyder, at de både positivt og negativt kan finde tryghed hos hinanden, og det er de heldigvis gode til at gøre i et naturligt omfang. Én dag jeg hentede dem stod de nærmest i armlås med hinanden, og det gjorde mig ret bekymret og ked af det, eftersom jeg er vant til at finde dem i hver sin ende af legepladsen, men det er omvendt også rart at vide, at de har hinanden, når de føler sig usikre på de nye omgivelser. De seneste 2 dage, har de befundet sig vidt forskellige steder, da de blev hentet, og lige præcis dét, betragter jeg som et sundhedstegn og en succes; så er vi ved at lande i det nye.

Skoletaske 3 Skoletaske Skoletaske 2skoletaske 1
Gode hverdagsrutiner

Hvis dit barn også skal til at starte på noget nyt, det være sig skole, børnehave eller SFO, så kan jeg kun anbefale at indføre en regelmæssig struktur for jeres hverdag. Der er så meget, de små skal lære og forholde sig til, så hvis de også skal lede efter madpakken, kaninen og kjolen lige før man skal ud af døren, så giver det bare ikke en god start på dagen. Det vigtigste her i starten af noget nyt, det må immervæk være at komme ud af døren med overskud og positivt sind, mon så ikke resten af dagen glider godt?

Vores rutiner omhandler:

  • At aftale næste dags outfit og lægge det frem
  • At minimere morgenmadstilbudene til et par stykker
  • At holde samme rækkefølge på de ting, som skal gøres (morgenmad, dernæst lidt morgen Ramasjang, så hårbørstning og tandbørstning osv…)
  • Smøre madpakkerne aftenen før, så de er klar

Vi har valgt at give pigerne deres skoletasker allerede nu, og har endda lavet et samarbejde med Ticket To Heaven, som har de skoletasker, vi ønskede os mest. De har jo egentlig ikke brug for dem, men det har været tydeligt for os, at skoletaskerne var vigtige for pigerne, når de forholdt sig til at skulle stoppe i børnehaven. De har en symbolsk værdi, som har gjort opstartet god for pigerne med tasken på ryggen. Det har nu også vist sig at være en fin bonus, fordi rutinerne med at pakke tasken og huske madpakken hurtigt er blevet etableret.

Jeg påtænker at behandle skolestarten lidt mere her på bloggen, så jeg håber, at I er friske på lidt snak om gode madpakker, udstyr og alt det emotionelle, der hører sig til skolestarten? ♥

English recap

My girls have just started pre school and this is of course one huge milestone. They are super excited about the new things but the fact that their old friends have started in another institution has definitely had it’s impact too. They are finding new friends these days which is great to observe and they love have a lunch box and a school bag, and these things combined gives them a positive start to all the new, but they are very tired when they get home each day. For now my best advice to you who are also starting up something new for your child is to make a structure to all the things you need to do every day (putting out the outfit the day before and so forth), because this leaves less worries for the child in the morning. 

……………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak 
©

Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

madplan

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.