0
Lately Livet med børn Løst og fast

Efter vi mistede Arthur…

Pixi 1Copyright

English recap

Om at bruge en hun som plaster, når man har mistet sin kat. Her er en lille update på, hvordan det står til med tilbageværende kat og børn i sorg.

ScreendumpSom I nok husker, så mistede vi på tragisk vis vores store Arthur-mis for lidt over en uge siden. Jeg var inde på det med hvordan man fortæller sine børn den tunge nyhed, og nu tænkte jeg, at I lige skulle få en lille update på, hvordan det så går herhjemme – uden Arthur.

Arthur var en kat, som fyldte meget – stor personlighed og meget selvstændig! Han var med til at putte pigerne hver aften, og vi skulle ofte smide ham væk fra deres hovedpude i løbet af natten, når han stjal deres plads. Han var ret ligeglad med vores irettesættelser, og gjorde pretty much lige præcis, hvad der passede ham. Det synes jeg er fantastisk – det er jo præcis den slags charme, som katte bidrager med i familielivet, og derfor savner vi ham også nu.

Silke, hans søster, som nu bor her alene, hun brugte de første dage på at være rastløs. Hun spiste ikke og hun blev nær kattelemmen hele tiden. Det var helt tydeligt for mig, at hun mærkede forandringen, og at hun ikke helt kunne finde ud af det, men henover weekenden begyndte hun at bruge hele huset, at “snakke” lidt med os og i det hele taget at blomstre lidt op. Måske det ligefrem vil vise sig at være sundt for hende, at have huset for sig selv? Nu må vi se de kommende måneder…

Lykkebid 1

Smukke Silke 

Hunden Pixi

De af jer, som følger med på Snapchat (Dorte_bybak), ved, at vi har passet hund denne weekend. Den bor normalt hos vores genboer, men da de skulle væk henover weekenden og ikke kunne have den med, spurgte de, om vi havde lyst til at passe den. Vi har aldrig prøvet at passe hund før, så vi var ret spændte på det – ikke mindst fordi Silke jo først og fremmest bor her, men da det er en ældre, grå dame-Chihauhau med et roligt sind, blev vi enige om, at det nok skulle gå. Og det gjorde det – Silke var overhovedet ikke bange for den lille hund, og de fandt i det hele taget meget hurtigt ud af at være sammen.

Pigerne var ellevilde med hunden, som fik så meget opmærksomhed, at den simpelthen var træt som en baby om aftenen. Vi gik tur med den, skiftedes til at holde snoren og så lå den ellers ved siden af dem i sofaen eller på gulvet. Det viste sig at være ren terapi for pigerne at få Pixi på besøg, nu hvor vi alle går og savner Arthur. Et lille levende plaster på såret så at sige.

Pixi 3Pixiimg_8162Pixi 2

Min mand er ikke så meget en hundemand, som han selv siger det, men det fik Pixi vist lavet om på. Den var i hvert fald meget forelsket i ham, og stod troligt og logrede og kiggede forventningsfuldt op på ham, og den hoppede da også lige i skødet på ham hver aften i sofaen. Så skal man altså være iskold, hvis man ikke bliver bare lidt varm om hjertet, ikke?!

Vi savner fortsat Arthur, og især Anna taler om ham ved sengetid, men jeg mærker helt bestemt, at vi nok skal komme videre uden ham. Det er så dejligt at tænke på, at han levede et frit og lækkert katteliv trods alt 

English recap

Even if we do miss Arthur the cat a lot after loosing him tragically last week we are mending the wounds all of us. This weekend we babysat the neighbor dog, an old chihauhau-lady that got along with our other cat, Silke. The sitting meant that the girls had something positive to look forward to and I believe this actually worked as a charm while being sad over the loss of the cat. 

………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebook
Instagram and Pinterest  

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Signe // Copenhagen Kiddo
    29. juni 2016 kl 21:54

    Dejligt med et lille plaster på såret. Selvom det selvfølgelig stadig er hårdt at have mistet <3 De billeder, hvor pigerne går i snor med hunden er simpelthen for cute Dorte!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.