0
Løst og fast

I juli vil jeg gerne…

Juli to doCopyright

English recap

Vi har netop taget hul på juli, og i mit tilfælde også på 3 ugers ferie. Her er lidt af de ting og tanker, jeg påtænker at kaste mig over den kommende måned.
ScreendumpDet er vildt som tiden flyver. Allerede er sommeren i fuld sving, og jeg har endnu ikke fået gang i vores strand-besøg, picnicaftner eller sommerlige gåture. Oh skræk, mon vi når det? Sagen er jo den, at vi har haft så travlt med køkkenprojekt, kunder før ferien og oprydning i et forsøg på at få hjemmet til at se ordentligt ud igen. Det er nu heller ikke fordi, de punkter fejler noget, men i juli satser jeg på at sætte flueben ved helt andre feriebetonede sysler:

  • Jeg glæder mig til en før-ferien-sushidate med en veninde, som jeg efterhånden ser alt for lidt. Vi har vist efterhånden fået tillagt os lidt af en fasttømret (dyr) vane med vores møder på Sticks’n’sushi, men jeg må også bare konstatere at det et lige præcis de møder, hvor vi sådan rigtig får sludret og rundet hele verdenssituationen. Når vi har mænd og børn med, bliver det bare aldrig til helt det samme.
  • Vi rejser også på ferie, og det gør vi jo faktisk meget snart – i morgen! Singapore venter, og jeg har få og dog mange hensigter om vores tid i byen – det betyder helt konkret, at jeg egentlig ikke vil have for mange planer, men at jeg samtidig har mange små ærinder, som sikkert hurtigt kan blive et par tidsrøvere.
  • Jeg skal kysse på mine piger og tale med dem om alt det nye, som venter efter sommerferien.
  • Shopping … Absolut forbi Uniqlo, som jeg fik øjnene op for i New York. De har netop lanceret et nyt samarbejde med Liberty of London, som jeg håber at se i butikkerne i Singapore også
  • Tænke, reflektere og konkludere. Det bedste ved ferier er, at man kommer lidt på afstand af hverdagen og altid vender snuden hjem med nye tanker og planer.
  • Blogge, blogge og blogge. Jeg ved godt, I sikkert er mange som tænker “hold dog lidt fri”, men ærligt talt, så slapper jeg bare ufattelig godt af, når jeg blogger. Jeg elsker min hverdag med frisørjobbet, men jeg har virkelig glædet mig til nogle uger, hvor jeg kun skal blogge.


Desuden skal jeg naturligvis både drikke masser af iskaffe og forhåbentlig også A pot of Gold – gerne i flertal.

Hvad har du mon selv af planer for juli måned? Jeg forestiller mig, at alle holder ferie, men mon ikke der sidder et par enkelte, som ikke er ferieramte? Ekstra store solønsker til jer i så fald, klem fra Dorte 

English recap

My plans for july has a lot to do with vacation – meaning drinks, relaxation, shopping, a lot of blogging, kissing on my girls (and husband) and prepping them for whats up after the holidays with school and so much more. What is your july all about?

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.