0
Rejser Singapore

Tag dine børn med op i skyerne i Singapore

singapore børn gardens bay cloudCopyright

English recap

Kan man tage sine børn med på bjergvandring i skyerne? Ja, hvis man er i Singapore, og det er præcis hvad jeg deler med jer i dag. Vi havde en fuldstændig magisk dag med besøg på Gardens by the Bay, og hvis du nogensinde kommer til Singapore, kan jeg varmt anbefale dig et besøg – også uden børn.

Singapore har så meget spændende at byde på, ikke mindst for en familie med børn, og jeg er imponeret over ambitionsniveauet og gennemførelsesgraden her i byen. I dag besøgte vi Gardens by the Bay, og det var et fuldstændig magisk sted for både børn og voksne. En slags botanisk have, som dog ikke skal forveksles med den egentlige botaniske have i byen.

Både i går og i dag har det regnet og været gråt, derfor besluttede vi os for at besøge de to domes, så vi kunne opholde os indendørs. I den ene (og fedeste) dome mødes du af Cloud Forest, som er et bjerg fyldt med planter og med en temperatur svarende til 2000 meters højde. Det vil sige koldt i forhold til alle andre steder i Singapore! Vi besøgte begge domes, men det var helt klart Cloud Forest, som gjorde mest indtryk på os, og derfor også den, jeg lægger fokus på i dette indlæg.

singapore børn gardens bay cloud

Magi for børn og voksne i Singapore

Når du træder indenfor i den enorme glaskuppel mødes du straks af det store, grønne bjerg og et kunstigt vandfald. Du stænkes med vandsprøjt og fugt, og kulden er slående, fordi du kommer direkte fra Singapores ellers varme klima. Du vænner dig dog hurtigt til det, ikke mindst hvis du nu husker en trøje eller et tørklæde, du kan tage omkring dig.

Du føres til toppen med en elevator og går så mod bunden dels udenpå bjerget via de svævende stier, men også via rulletrapper indvendigt. I bunden mødes du af the Secret Garden med sø, frodigt grønt og dyr, men undervejs er du blevet belært om krystaller, klimaændringer og dyreliv.

Jeg var fuldstændig tryllebundet af stedet. Hele grundtanken med at vise det botaniske univers på denne måde fungerer maks, og det stimulerer lysten til at lære og forstå undervejs – også for børnene.

børn singapore gardens bay cloud børn singapore gardens bay cloud børn singapore gardens bay cloudbørn singapore gardens bay cloud børn singapore gardens bay cloud børn singapore gardens bay cloudbørn singapore gardens bay cloudbørn singapore gardens bay cloud

Gardens by the Bay – Singapore

Gardens by the Bay består delvist af 2 giga drivhuskupler, som man køber indgang til, og så et større udendørs areal som er gratis at benytte sig af. De 2 kupler har forskellige udstillinger, henholdsvis Cloud Forest og Flower Dome, og de er begge et besøg værd.

Udendørs finder du Super Tree Grove, nogle store karakteristiske plantestativer, som altså måler helt op til 50 meter i højden. De ligner tilvoksede blomster og lyser op om aftenen, og der er en gangbro højt oppe, som du kan gå rundt på for at opleve dem. Omkring dem, altså tilbage i jordhøjde, finder du stier med blandt andet et børneområde, der har gratis (og gode) legepladser samt et gratis vandland. Alene de ting er værd at tage herhen for, da det svarer lidt til at tage i parken.

TIP! Husk et tørklæde eller en langærmet bluse, hvis du skal i Cloud Forest, da det kan opleves koldt og vådt at gå rundt. Turen rundt tager ca 1 time.

Find al nyttig info på deres hjemmeside.

Allerede er der gået mere end en uge her, så nu kan vi pludselig mærke at vi skal have planlagt den sidste uge godt, hvis vi skal nå alle de ting, vi ønskede os hjemmefra. Måske får vi endda en aleneaften ude i byen manden og jeg 

English recap

Today we decided to go to the Gardens by the Bay, primarily because of the unstabil weather, because we really would have never thought of going there above something else. That would have been a mistake though, since a magical world appeared before our eyes as we entered the Cloud Forest. Wau, I really enjoyed this, and would recommend anyone going to Singapore to prioritize this experience. Find info on their homepage

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.