0
Børn Hverdag & opdragelse

Skolestart og tanker om folkeskolen

skolestart og tanker om folkeskolenCopyright

English recap

Skolestart – tidens mest populære opslag på Facebook. Vores piger er også startet i skole, og her er lidt af mine tanker om folkeskolen anno 2016.

indlægget indeholder reklame_grønDenne uge har vi fulgt vores piger afsted til deres første skoledag, og det er bare gået så godt. Nogle havde følelserne helt uden på tøjet og måtte holde mor i hånden, men så pludselig var hun klar til at slippe min hånd og sidde selv med sin nye klasse. Jeg var også lidt grådlabil på dagen, og måtte sluge en klump et par gange. Vi blev modtaget i skolegården med flag og tilråb, hvilket var lige dele kærligt og overvældende.

Jeg har fået det fineste og mest positive indtryk af skolen, som er en klassisk folkeskole. Der er mange elever på vores skole, og der starter såmænd 5 0. klasser, så de har nok at skulle holde styr på, men det er mit klare indtryk, at skolen er en velsmurt maskine med masser af relevant erfaring for at skabe trivsel og sunde læringsmiljøer.

Sidst jeg var i kontakt med en folkeskole, var da jeg gik der selv, og jeg har ikke alene varne minder fra den tids måde at møde børn på. Jeg selv var et følsomt lille gemyt, som behøvede tryghed og rare rammer, og det var lidt svært for mig at finde den tryghed i min folkeskole. Nu er jeg selv mor til 2 piger, som tilsvarende udviser en vis portion sensitivitet på hver deres måde, og derfor har jeg også måtte bekæmpe et par af mine egne dæmoner for ikke at få forkerte negative forventninger til mine børns nye hverdag. Jeg har derfor været (og er det) meget spændt på at erfare, hvilke forbedringer, som er sket på folkeskoleområdet siden, og selvom jeg er bevidst om at der findes folkeskoler, som ikke fungerer optimalt, så har jeg kun positive indtryk her fra starten. Ved introaftener og informationen vi har fået på første skoledag mærker jeg, at her er en skole, som lægger mange kræfter i samarbejdet mellem skole og hjem, og som forventer engagerede forældre. Ligesådan kan jeg høre, at de har mange fornuftige initiativer, som skal understøtte trivsel, diversitet og ressourcer, både når de er i underskud og overskud.

skolestart og tanker om folkeskolenskolestart og tanker om folkeskolen

Jeg har besluttet mig for at være en tjekket skolebarns-mor, som har overblik og styr på børnenes trivsel. Mit arbejdsliv er heldigvis sådan indrettet, at jeg kan flexe en hel del, og derfor forventer jeg af mig selv, at jeg skal og vil være mere synlig i børnenes hverdag på skolen, end hvad jeg oplevede selv som barn. Og det er i øvrigt ikke en kritik af hverken min gamle skole eller mine forældre – det var jo bare den tids normal, men jeg har som voksen ofte tænkt, at det havde gjort en forskel for mig, at jeg i højere grad havde mærket voksen tryghed omkring mig, end det, som nu engang var tilfældet. Det vil jeg prøve at give til mine børn i deres skolegang.

Jeg har i øvrigt 1 brist, som jeg helt sikkert kommer til at døje med i forbindelse med skolegangen. Jeg er så udpræget B-menneske, at det er en decideret udfordring for mig, at jeg skal have dem afleveret kl. 7.50! Heldigvis er det primært deres far, som afleverer om morgenen, men jeg slipper jo ikke helt for det, så hvis I møder mig sådan en morgen, og undrer jer over strittende hår og umatchende tøj, så ved I nu hvorfor, ha ha ♥

English recap

This week was the first week of school meaning a brand new world for us. First day of school went very well and the following days were full of excitement as well. My over all impression of the school has been very positive and I expect to be able to take part of some school-parenting-work to mark my presence in the girls’ everyday. I am partly scared of what the future brings in regards to friendships and worries, but I have confidence that we have landed in a pretty great school that does all the right things to ensure wellbeing and learning in the best possible way.

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.