0
Bolig København Skønhed

A Door på Istedgade

12Copyright
English recap

Jeg har ladet mig drage ind i den fineste verden, som blot fylder 40 kvm og ligger midt på Istedgade. Tag med på besøg hos A Door, en skøn, ny livstilsbutik drevet af en pionér med masser af ambitioner og rigtig god smag.

Nogle gange bliver jeg virkelig ramt af en fin stemning, når jeg træder ind i en butik. Efterhånden dukker der jo flere og flere butikker op, hvor der virkelig er arbejdet med helhedsoplevelsen lige fra indretning over i produktudvalget, og det elsker jeg simpelthen. Sidste uge besøgte jeg A Door på Istedgade; en butik med et helt nyudklækket liv, men helt bestemt med en lovende fremtid.

Hos a door finder du et kræsent udvalg af keramik, plejeprodukter med en grøn profil, kunst, planter og meget mere. Konceptet er ganske enkelt; du skal kunne flyde ind ad døren og enten blot hænge ud med en kop kaffe eller for at shoppe lidt.

137a-door-1

Passioneret butiksejer

Indehaver og idékvinde bag A Door er Eva Balsner, 36. Eva har flere års erfaring som pædagog, men har altid drømt om at åbne en butik, og sommeren 2016 blev altså tidspunktet, hvor drømmen skulle gå i opfyldelse.

Mig: Hvor eller hvad har inspireret dig til at skabe din forretning?

Eva: Jeg bliver altid enormt inspireret når jeg rejser, og jeg har en særlig kærlighed for de kreative områder i verdens storbyer. Især Brooklyn, New York og Melbourne, er store inspirationsbyer for mig. Det har hele tiden været min mission, at jeg vil skabe en god stemning og et sted hvor folk har lyst til at komme og hænge ud og bare nyde. Udvalget skal være så bredt, at du både kan købe hudpleje, en gave til en ven, en kop til din kaffe eller en plante til din stue. Og så kan du købe en kop kaffe til at drikke i biksen, mens du bare slapper af, eller mens din kæreste shopper, eller du kan tage kaffe med på farten. Det behøver ikke være så firkantet det hele. Vi gør bare det der er hyggeligt og som føles rart. 

1154

Mig: Hvad lægger du vægt på i din udvælgelse af produkter til din butik?

Eva: Jeg lægger først og fremmest vægt mavefornemmelsen. Hvis jeg selv kan mærke en passion for produktet. Det hænger ofte sammen med kvalitet ægthed. 

Mig: Har du nogle produkter, som du er særligt glad for/stolt af at forhandle?

Eva: Jeg er enormt stolt af at sælge alle mine varer, og jeg husker hvordan det føltes, da jeg fik de første bekræftende emails fra leverandører. Det var SÅ vildt. Jeg er vildt glad for at have Grown Alchemist i butikken. Det er en Australsk hudplejeserie, som jeg selv begyndte at bruge da jeg boede i Australien i 3 måneder. Nu er mærket heldigvis kommet til Danmark og jeg var så heldig at få lov til at sælge det. Og så har jeg også noget utrolig smukt Raku keramik, som nogle af mine gode venner laver, De har lavet en særlig serie til min butik. Det er jeg da også ret stolt af 🙂

Det er ultimativt vigtigt for mig, at jeg kan stå inde for alle de varer jeg sælger. Det er for eksempel keramik, som fortæller en historie, og som er smukt at se på og rart at røre ved. Eller den bedste deodorant af dem alle, som jeg selv har brugt i lang tid.

Mig: Hvis din butiksdrøm går i opfyldelse, hvordan ser den så ud om 5 år?

Eva: Jeg håber, at A Door på det tidspunkt er nået bredt ud, og at det har vist sig, at projektet var en succes. Nu har jeg ikke haft butik før, så jeg skal helt sikkert også bruge de næste 5 år på at lære rigtig meget, at finde vejen frem til hvad der fungerer bedst. Hvem ved om jeg har brug for noget større om 5 år – så udvider jeg 🙂

Du kan besøge Eva i A Door på Istedgade 101, hvis du er blevet nysgerrig, ligesom du kan følge med på Facebook og på Instagram. Rigtig dejlig dag til jer alle, klem fra Dorte ♥

English recap

A Door is a new shop situated in Vesterbro, Copenhagen, where you will find a unique selection of plants, jewelry, beauty products and artwork. In the store you can hang out with a cup of coffee, or you can buy your husband one while you ooze and shop for your self or for gifts. Follow A Door on Facebook and Instagram.

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.