0
Dessert, kage & slik Drinks & Snacks Glutenfri opskrifter Lately Opskrifter

Lav dine egne lækre granolabarer

Granolabarer opskriftCopyright
English recap

En nem opskrift på smagfulde granolabarer, der er lækre som eftermiddagssnack eller som mellemmåltid i madpakken. 

Jeg kom rent faktisk til lige at hapse en af dem her til morgen, men det skal man nok ikke gøre til en vane trods alt. Når det er sagt, så er de fulde af gode ting og sager, ikke mindst nogle gode fedtstoffer foruden en spandfuld smør. De smager himmelsk, er sprøde og søde, og så er de nemme at putte i madpakken eller servere med et glas mælk, når børnene kommer hjem om eftermiddagen. Her kommer min opskrift på de lækre granolabarer, som jeg blot opbevarer i et gammelt syltetøjsglas uden låg på, så de er nemme lige at hapse i forbifarten.

Granolabarer opskriftGranolabarer opskrift

Opskrift på mine granolabarer

(Opskriften giver 8-10 barer)

80 gram smør
2 spsk grov peanutbutter
2 tsk ahornsirup
1/4 tsk lakridspulver
1 knivspids god flagesalt
En stor håndfuld mandler
En lille håndfuld tørrede tranebær
150 gram havregryn

Lad smør og peanutbutter blive blødt i en skål før du rører det grundigt sammen med sirup, lakridspulver og salt. Barerne smager ikke af lakrids, da pulveret udelukkende binder smagende sammen og tilfører en let sødme. Du kan selvfølgelig udelade det, hvis du ikke er til det.

Når smørblandingen er fuldstændig jævn og blød blandes bær, hakkede mandler og havregryn i. Slut af med de bare næver for at få blandingen fuldstændig jævn.

Granolabarer opskrift Granolabarer opskriftGranolabarer opskrift

Find en rugbrødsform frem og læg bagepapir i den. Fordel granoladejen i form og tryk den godt ud i hjørner og kanter med hjælp fra bagsiden af en ske. Bag den på nederste rille i ovnen ved 160º C i ca. 15-20 minutter alt efter hvor blød/sprød, du foretrækker dine barer. Mine fik faktisk 25 minutter, hvilket efterlod dem sprøde hele vejen til midten.

Frisk ude af ovnen skærer du dine stykker ud. Dette skal gøres, mens de stadig er varme, da de ellers hurtigt kan smuldre fra dig, når kniven sættes i den kolde, sprøde granola. Jeg vikler gerne lidt pergamentpapir omkring og et lille bånd – på den måde er de lit beskyttede, når de ligger i mit glas, og det ser samtidig hyggeligt ud for pigerne, når de finder dem i madpakken.

Granolabarer opskrift Granolabarer opskrift

Opskriften er vejledende, hvilket betyder at du nemt kan udskifte og variere ingredienserne. Prøv også med ristede græskarkerner, bagte hasselnødder og tørrede gojibær, eller måske endda med små chokoladeknapper, uhm. I dag har begge piger faktisk fået en granolabar med, da der er motionsdag og det er samtidig sidste dag inden efterårsferien. Jeg synes, de skulle forkæles lidt ekstra, men nøøøj hvor vi trænger og glæder os til lidt ferie sammen alle sammen.

I morgen går turen mod det nordjyske, hvor vi skal holde familiehygge. Holder I derude mon også ferie i næste uge? ♥

English recap

Do you love granola bars as well? Here’s a recipe that I did yesterday and today the girls are actually being spoiled with them in their lunch boxes. 

Mix up 80 grams of soft butter with 2 tbsp peanutbutter, 2 tsp maple syrup, 1/4 tsp liqurice powder and a pinch of salt. Then ad a large handfuld of chopped almonds, a small handful dried cranberries and 150 grams of oat meal and knead it with you hands before putting it into a bread baking tin. Push it out to the edges with the backside of a spoon and then bake in the bottom of an oven at 160º C (320º F) for 15-20 minutes.

As soon as it’s out of the oven slice it into 8-10 bars and let it cool before wrapping some parchment paper around each bar. This will protect dem from breaking.

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

 

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.