0
Rejser Spanien

Madrid dag 1

Copyright

English recap

Jeg har besluttet at lave en slags dagbog fra Madrid. Jeg vil så gerne gemme denne fine by mens den står frisk i erindring, fordi den har virkelig taget mig med storm.

Vel ankommen kl møg om natten faldt vi i søvn på vores hyggelige hotel, som viser sig at have den perfekte beliggenhed. Vi sov længe i går og gik så på gaden med næsen rettet mod den del af byen, der hedder Malasaña, som skulle vise sig at være det helt rette sted for os. Vi var i første omgang på jagt efter en god morgenmad, som vi fandt på Cafe Federal. Jeg havde læst mig til stedet via en spansk blog om Madrid, som iøvrigt rummer rigtig mange gode tips om byen.


Turen herfra førte os lige lukt ind i Malasañas små gader, hvor lokalmiljøet blandede sig med vintagebutikker, caféer og alskens mere eller mindre skøre butikker. Jeg er vild med det!

Der dukker jævnligt en lille plads op midt i de trange gader, og her er typisk stopfyldt med spaniere, der er ude at nyde deres lørdag i solskin. Fra torvet her valsede vi ned i gaden Calle del Espíritu Santi, som tog mig lidt med storm. Her var de mest fantastiske små butikker med vintagetøj, men også en som solgte håndlavede sko og støvler i de mest fantastiske tekstiler og udtryk.

Vi – okay mest undertegnede – forelskede os hovedkuls i en ispindebutik, og jeg har besluttet at komme tilbage hver dag for at prøve en ny smag. Første pind blev pink mojito, som var udemærket, men den levede ikke helt op til forhåbningerne, fordi jeg synes, den smagte af pink grape.

Efter at have vandret en del rundt fandt vi en kaffebar, som så ret lovende ud. HanSo hed den, og stedet var af den slags man har lyst til at prøve, så vi fandt en vinduesplads og bestilte en kop kaffe. Den så lovende ud, men nøj hvor den smagte af kostald. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det var for noget mælk, de brugte, men jeg nød det i hvert fald ikke. Øv! Det viser sig at den mælk faktisk anvendes adskillige steder og garanteret er sådan en eftertragtet laban, men når vi nu ikke kan lide den, ynder vi lige at holde øje.


Turen herfra fortsatte over på den anden side af Gran Via, den store vej, der slanger sig gennem Madrid. Vi skulle lige have et glimt af det kongelige palads, og efter at have sat det flueben mærkede vi hurtigt trangen til at undslippe turistmængderne igen. Her var nemlig alt lige fra ulovligt salg af “helt ægte” Gucci-tasker, en Michael Jackson-performer og paraplyholdende guides med høje skingre stemmer; ikke min foretrukne cocktail, men paladset er imponerende, det kommer vi ikke udenom.

Vi endte trætte og udmattede tilbage på hotellet, hvor vi lige fik os et panoramaview over Madrid fra tagterrassen, og så fik vi ellers en god lur før vi gik ud for at spise og få en drink. Vi spiste på Naif i Malasaña, som lavede virkelig gode burgere med bøffer, der var pink i midten, nøj manner det var godt!

Dag 1 var en succes og vi er vilde med Madrid. Følg med hvis du vil høre om resten af vores tur, klem fra Dorte ♥

English recap

We’re enjoying some days in Madrid right now just the husband and I. The first day was spend mainly falling in love with the area Malasaña but besides that we did manage to see the royal palace. That area is much crowded with tourists and everything that comes with that (Michael Jackson-performers, streetsale of fake Gucci bags and those sort of things), så we quickly renover ourselves from all of that. 

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

 

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    Nadia WH
    30. oktober 2016 kl 15:41

    Cafe federal besøgte vi to gange på vores tur og vi var meget tilfredse med stedet 🙂 Har læst mig til, at den også ligger i Barcelona, hvis man skulle lægge vejen der forbi. Nyd resten af jeres tur!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.