Mine planer i oktober

Copyright

English recap

Kulturnat, gys, rejser til varmere himmelstrøg og familievenlig efterårsferie. Her er mine planer for oktober måned…

Screendump

Sædvanen tro har jeg allerede gjort mig nogle tanker og planlagt forskellige hyggelige ting, som vi skal tage os til her i oktober. Jeg glæder mig til måneden, som er en af mine favoritter på hele året, hvor brændeovnen bliver tændt, stearinlysene er til at få øje på, og bagværk med smeltet smør smager meget bedre end resten af året.

I september fik vi suget det sidste sommerfølelse ud af 2016, blandt andet med et par sandal-dage på Amager Strand og i Sorø, som jeg viste billeder fra her. Det blev også til hyggestunder i vores dejlige hjem, til danse-opstarts-fokus for mig og alt muligt andet.

Min liste for den kommende måned rummer både planlagte aktiviteter, småting jeg glæder mig over og ting, jeg håber at nå…

  • De smukke farver, når træerne skifter farve – det frigiver endorfiner på et niveau, som jeg ikke engang kan finde ord for! 
  • Halloween – ikke i klassisk forstand med nabolagets unger, der banker på døren. Den dag er vi nemlig slet ikke hjemme, men vi har jo efterhånden fået skabt en tradition for at samle en håndfuld gode venner til Halloween(u)hygge i haven, og det skal vi selvfølgelig igen i år
  • Jeg skal have lavet fine ting med det smukke blomstrede tapet, som jeg viste jer for nylig 
  • Muligvis tage pigerne og manden med til kulturnat, hvor jeg blandt andet overvejer et besøg på Det Kongelige Teater 
  • Madrid baby! Manden og jeg har en kærestur i sigte, og det er netop derfor, vi ikke er hjemme på Halloweendagen – jeg er i fuld gang med at samle input og anbefalinger fra jer, og vi glæder os vanvittig meget til den tur 
  • Blogmæssigt arbejder jeg hårdt på at planlægge en lækker december for jer, der læser med. Man skal være ude i god tid, når man skal gøre det ekstra godt, og det har jeg altså ambitioner om, så glæd jer bare… 
  • Efterårsferie med pigerne, hvor blandt andet endnu en tur til Fårup Sommerland venter, plus en overnatning i Aalborg, som vi aldrig har besøgt, men selvfølgelig skal vi også i Tivoli og opleve magien 
  • Blive færdig med indretningen i min lille salon – nu har jeg endelig landet ideerne og mærket rummet, så nu ved jeg præcis, hvad jeg vil 
  • Planlægge nissesjov og pakkekalender for ungerne – kan godt lide at være lidt på forkant med tingene eftersom erfaringen har vist, at december som regel fælder ben for mig 
  • Jeg drømmer om, at vi får tryllet vores udestue om til et skønt hyggerum for hele familien

Det var mine ret forskelligartede planer, hvad har du mon på to-do-listen? Klem fra Dorte

English recap

October is up and it just happens to be one of my favorite months of the year. My plans includes the autumn leave with family friendly trips but also my husband and I are going to Madrid simply to spend some time alone as a couple. Halloween awaits and as usual we have invited some friends over for some scares in the garden and also I’m concidering to make a trip out into the night when Copenhagen invites everyone to it’s annual cultural open house.

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

 

Follow:
Share:

5 Comments

  1. Mette Glerup Kristensen
    4. oktober 2016 / 19:59

    Aalborg gemmer på mange fine oplevelser <3

    Kunsten kunne nemt være en oplevelse for jer! der er nogle fine udstillinger for hele familien i øjeblikket, hvis i er til den slags.

      • Mette Glerup Kristensen
        5. oktober 2016 / 21:26

        Det har jeg uden tvivl! 😀
        Here goes…

        Aalborg SV:
        KUNSTEN – har fine oplevelser i øjeblikket, også for børn. Derudover er det et utrolig smukt sted.
        MØLLEPARKEN – flot panoramaudsigt over byen og fjorden.
        AALBORGTÅRNET – byens vartegn, hvor man kan komme op og få 360 graders udsigt.
        AALBORG ZOO – virkelig flot zoologisk have – de har garanteret ekstra på programmet i efterårsferien.

        AALBORG C:
        SHOPPING – gå ikke glip af et besøg hos Kalejdoskop, en meget imponerende bygning, som rummer bolighus og økologisk café.
        HJELMERSTALD – en mindre brostensbelagt gade, med oprindelige små huse, bonderoser og en butik med kunsthåndværk.
        C.W. OBELS PLADS – Restauranter, Aalborg Kloster, Budolfi Kirke og arkitektoniske bygninger.
        HAVNEFRONTEN – en gåtur langs hele havnefronten, byder på mange oplevelser: Lystbådehavn, Den tidlige Aalborg Spritfabrik, Den nye havnefront, Toldbodplads med stort musikalsk springvand, Aalborg Slot, Utzon Center, Aalborg universitet og ikke mindst Musikkens Hus.
        NORDKRAFT – tidligere kraftværk, som er omdannet til kulturhus, med respekt for den oprindelige bygning! Her er idrætshus, klatrevæg, spillested, universitet, restauranter. Her er ofte gratis oplevelser, bla. en lille fotoudstilling i efterårsferien. Man kan frit bevæge sig rundt og faktisk tage turen helt til toppen og se udsigten ud over byen.
        MUSIKKENS HUS – imponerende bygning! Man kan frit gå en tur rundt derinde og blandt andet gå op på balkonen og se udsigten over fjorden. Her er også smuk belysning når der er mørkt.
        STREET ART – byen byder på fantastiske kunstværker på gavle, bygninger, baggårde, siloer, rundt omkring i hele byen. Måske pigerne ville syntes om at gå på opdagelse 🙂 Her er mere info og kort over byens værker: http://www.visitaalborg.dk/street-art-i-aalborg.

        MAD OG DRIKKE:
        MORGENMAD – Café Kalejdoskop, Helmuth, Café Peace.
        KAFFE/KAGE – Byens absolut bedste kaffe fåes hos Behag din Smag på Gabels Torv!!! Derudover har PENNY LANE et rigtig lækkert udvalg af kager, hyggelig stemning, god kaffe og dejlig varm kakao. Caféen hos KUNSTEN har lækre kager (tidligere michelin-kage-kok).
        FROKOST – Bistro V, Hos Isidor Henius (klassisk smørrebrødssted), Café Ulla Terkelsen.
        AFTENSMAD – San Giovanni, MEAT, Bistro V.
        Der er mange rigtig gode spisesteder, restauranter og caféer i Aalborg (der er også nogle fælder, dem har alle byer vel!) – så sig til hvis i har brug for noget mere specifikt.

        Rigtig god fornøjelse og spørg endelig hvis der er behov for flere detaljer. 🙂

        • 6. oktober 2016 / 7:28

          Wau Mette, hvor er det bare en COOL liste. For f… hvor bliver jeg glad over at du gider . Tusind tusind tak for alle de fine input – det bliver svært at udvælge hvilke vi skal prioritere denne gang. Kan jo godt se at halvanden dag slet ikke er nok – kram fra Dorte

          • Mette Glerup Kristensen
            6. oktober 2016 / 11:43

            Selvfølgelig! Nyder jo at følge med hos dig, så det mindste jeg kan gøre er at sende lidt den anden vej.
            Aalborg er jo ikke en stor by, så det hele ligger indenfor kort afstand. Er derfor sikker på at halvanden dag er passende, det er jo også langt fra sikkert at det hele har jeres interesse.
            God fornøjelse og god dag herfra. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.