0
Mode & shopping

Fredagsfavoritter

fredagsfavoritter

Halløj til jer på en skøn fredag med frostklar, lyserød himmel. Har du også optur på weekendens komme? Så vil du måske glæde dig over nogle små, hyggelige ligegyldigheder sammen med mig, her hvor jeg deler mine fredagsfavoritter med dig. 

indlægget indeholder reklame_grøn

For et stykke tid tilbage havde jeg en føljeton på Facebook, hvor jeg delte mine fredagsfavoritter hver uge. Af uransagelige årsager kom jeg ud af rytmen, men nu har jeg lyst til at puste liv i traditionen igen, blot her på bloggen i stedet for – jeg kan altså bedst lide at formulere mig både sprogligt og visuelt mere, end jeg finder naturligt i en facebookpost.

Fredagsfavoritter kan være flere ting: noget jeg virkelig værdsætter og gerne vil dele eller tippe jer om, noget jeg ønsker mig eller måske også et link til en af mine kollegaer derude som har glædet mig med et fint indlæg.  Denne uges favoritter er en lidt blandet landhandel, men her kommer et par ord om hver af dem:

  • En fin fotografisk plakat af Kristian Lagerqvist, som jeg er lidt forelsket i. Alene titlen “A cup of tea and some reading at fish point” gør mig helt glad. Du finder information om plakaten hos room21, der er så flinke at have den på deres cyberhylder af lækre varer. 
  • En natcreme fra La Roche Possay, som er virkelig silkeblød og lækker. La Roche Possay er en af mine apotekerfavoritter, sammen med Avéne og Vichy. 
  • Et look, jeg er vild med: Metallisk nederdel med casual strik og hvide sneakers. Kan det virkelig gøres så simpelt? Jeg elsker det i hvert fald – in fact vil jeg gerne være det look tak! 
  • Og apropos looks, så har jeg på det seneste opbygget et mere en kærligt forhold til mit krøllejern. Glattejernet kommer slet ikke i nærheden af mit hår, men krøllejernet derimod giver lige præcis det magiske fald, som jeg har drømt om hele livet. Jeg bliver spurgt af mange, så her kommer lige et tip: Krøllejernet på 25mm fra Babyliss er mere end fint, så køb det – det er åndsvagt god pris for et værktøj, der tryller fantastisk hår frem, så go go go. 
  • Den er selvfølgelig udsolgt, men manner, hvor er det bare fin den sorte vimsekjole med tyl, pailletter og Audrey Hephburn-stemning over sig. Jeg håber, nogen sender deres retur, så den pludselig på magisk vis er på lager i min størrelse, så jeg holder bare lige øje okay? 
  • Den der fine kogebog, som dygtige Maria har begået, den bliver bladret en hel del igennem disse dage. Der skal helt sikkert prøves opskrifter af, og en af de første kunne meget vel gå hen og blive de blomkåls-hotwings med bluecheese-dip, som jeg delte med jer forleden. Mums, de ser altså enormt fristende ud! Følg Maria her og find hendes veganske kogebog her.
  • Jeg har for nylig fået øjnene op for Ittala, som er det her klassiske, undervurderede (i hvert fald af mig!) brand, som man mest kender for nogle vaser i en skør form og glasting med knopper på. Men at de faktisk fornyer sig, bør jo ikke være en overraskelse, og i hvert fald er jeg da temmelig tosset med de smukke firkantede vaser i forskellige farver – især som samlet enhed på billedet, wau! Ruuto vaserne findes hos Royaldesign

 

Foruden de oplistede favoritter, så må jeg indrømme, at jeg blev helt rørt, da jeg læste dette indlæg hos Louise! Hun beskrev med levende nutidssprog, hvordan jeg oplevede det meste af min graviditet dengang for 6 år siden, pyhh – jeg håber, hun snart har en baby i armene.

Nå, men der er jo blot tilbage at ønske dig en dejlig fredag. Hvad har du mon af planer for weekenden, og føler du dig også tiltrukket af en mettalisk nederdel med strik til? Klem fra Dorte 

English recap

Serving you my friday favorites as I hope to swoop you into a lovely weekend mood. Merry friday! 

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.