0
Hårtips Skønhed

Sådan bruger du tørshampoo korrekt

torshampooCopyright
English recap

Er du i tvivl omkring brugen af tørshampoo, eller ved du simpelthen ikke hvad det er? Her fortæller jeg lidt om hvorfor du skal bruge tørshampoo – og hvordan du ikke skal bruge det.

indlægget indeholder reklame_grøn

Alle vegne hører vi om tørshampoo, men det er mit indtryk at mange rent faktisk er i tvivl om, hvad tørshampoo er, og hvad man skal med det. Lad mig bare understrege det, jeg elsker tørshampoo og synes, især for langhårede, at det er et nødvendigt produkt at have i skabet. Når det er sagt, kan man bruge produktet forkert og gøre mere skade end gavn, ligesom man skal vide, at der bestemt er kvalitetsforskel på de tørshampooer, som er på markedet.

Tørshampoo af høj kvalitet

En tørshampoo er enten en pudder eller en spray. Du kan få tørshampoo på freonspray, ligesom du kan få dem med pumpe, hvor produktet umiddelbart er vådt, når det tilføres.

I min salon vægter jeg miljø og naturlige ingredienser, og derfor har jeg udvalgt 2 produkter, der opretholder en grøn profil ved for eksempel ikke at være på freonflaske og for pudderens vedkommende indeholder den ikke aluminium, der er et sundhedsskadeligt stof, hvis man er i berøring med det i for store mængder.

torshampoo-4torshampoo-7torshampoo-5

Læs også indlægget om den perfekte hårbørste

Sådan bruger du tørshampoo

Jeg har det personligt sådan, at mit hår skal føles let og naturligt og i hvert fald hverken pudret eller fedtet. Som frisør ser jeg mange hovedbunde, der er stressede og røde på grund af for hyppig hårvask og for lidt fugt, men nogle gange er årsagen faktisk også for hyppig brug af tørshampoo, som jo suger det naturlige fedtlag, der har til formål at beskytte hovedbunden. Jeg elsker tørshampoo, men jeg synes også, det er vigtigt at man ved, hvordan det skal bruges.

Her er den rutine, som fungerer for mig:

Dag 1
Nyvasket hår føntørres, hvis det stadig er fugtigt efter natten og krølles med et stort krøllejern. Jeg bruger en god olie, der beskytter og samler længderne, og så er jeg ellers videre i teksten. Ingen tørshampoo denne dag!

Dag 2
Jeg starter dagen med min Mason Pearsonbørste og den gode olie. Det tager lige præcis 1 minut og håret sidder perfekt på grund af krøllejernet fra dagen før.

Om aftenen før sengetid bruger jeg hårpudder i hele hovedbunden, hvorefter jeg børster med min Mason Pearson-børste – dermed vågner jeg ikke op på dag 3 med fedtet hovedbund, men jeg skal heller ikke starte med pudderfølelsen i håret.

Dag 3
Starter som dag 2, men hvis jeg alligevel føler der skal lidt mere hjælp til, så bruger jeg altså sprayversionen, der sprayes i bunden med cirka 20 cm afstand, hvorefter jeg lige tørrer bunden med en føntørrer. Om aftenen på dag 3 vasker jeg hår, som blot tørres let før sengetid, og så kører vi ellers forfra med rutinen.

De viste tørshampooer forhandles i min salon, men hvis du vil online for at klikke noget hjem, så har jeg hørt fantastisk godt om denne tørshampoo fra Aussie. Nyd dagen, klem fra Dorte 

English recap

Dry shampoo is a hot subject these days and especially for those with long hair this type of product can really have positive impact on your hair and scalp health. Do remember that the product is meant to suck up the excess sebum and not to empty the scalp all together from this protective layer – if you use it to often, you risk having a stressed scalp and some very dry lengths. 

My healthy hair routine is a cycle of 3 days beginning with a hair wash in the evening. The next morning I blow-dry, curl with the curling iron and use a good oil to assemble and protect the ends. On day 2 I can settle with just brushing the hair with my Mason Pearson brush and put in some oil like the day before. That same evening I use powdered dry shampoo on the scalp and brush the hair with my Mason Pearson brush and the next morning my hair looks and feels light and natural with no grease. Adding some oil on the ends sends me off to day 3 and on some mornings, if a little more help is needed, the spray dry shampoo can be used. On the evening on day 3 I wash my hair again. 

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Helene Li
    1. december 2016 kl 16:48

    Smart med nogle nye fif til tørshampoo, især det med at bruge det om aftenen virker smart og skal testes i aften!

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      2. december 2016 kl 15:36

      Det lyder næsten som om, du lige skal give en tilbagemelding på et tidspunkt, så jeg ved om det har ændret din måde at bruge det på 😉 Kh Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.