Jeg deler 2 fine opskrifter på hyggemad (eller hapsere, som jeg elsker som kategori!). Opskrifterne er veganske/vegetariske og taget direkte fra en fin bog, jeg vil anbefale jer alle at kigge i.
Jeg er ikke veganer, men jeg spiser omvendt ikke forfærdelig meget kød. Derfor skeler jeg ofte til det veganske køkken, når jeg savner inspiration til madlavningen, ikke mindst for at få fyldt kosten op med proteiner fra andre kilder end kød. Seneste inspirationskilde, som jeg for tiden bladrer mig langsomt men sikkert gennem, det er kogebogen Velsmagende vegansk og vegetarisk, skrevet af søde og dygtige Maria fra Vanløse Blues. Det er hendes 2. kogebog, og hun farer faktisk bare derudaf med hendes talent for sund madlavning, og jeg nyder virkelig at følge hende på sidelinjen. Jeg har fået lov at dele et par opskrifter fra hendes seneste kogebog, og jeg har valgt 2 opskrifter, som lugter af hyggemad og hapsere – min favoritspise af dem alle!
Bogen udgives ved Nyt Nordisk Forlag og kan købes i masser af boghandler, men vil du finde den online kan du blandt også det hos cdon.com. Bogen er lækker og stopfuld af smagfuld og fristende inspiration, også for kødelskere, der bare kan lide lidt sundt tilbehør.
Squashruller med artiskok-tomatfyld
4 personer
Du skal bruge
3 store squash
190 gram grillede artiskokhjerter, drænede
190 gram semidried tomater, drænede
2 fed hvidløg
2 dl bredbladet persille
2 spsk citronsaft
1 spsk fintrevet citronskal
1 dl valnødder, grofthakkede
salt og peber
På en mandolinjern eller med en tyndskræller, skæres squashen i tynde skiver på langs.
Kom alle ingredienser til fyldet i en foodprocessor, og giv det nogle gange med pulsknappen, så det stadig har lidt struktur. Smag til med salt og peber.
Læg 1 stor spsk fyld i den ene ende på en squashstrimmel, og rul den sammen. Hæft den eventuelt sammen med en tandstik. Fortsæt til der ikke er mere fyld tilbage.
Server rullerne som appetizers på et fad, eller anret dem på individuelle tallerkner evt med lidt frisk spinat og tomater.
Blomkåls-hotwings med bluecheese-dip
4 personer
Hot wings
2 blomkål delt i mellemstore buketter
Dej
300 gram kikærtemel
4 dl vand
1 tsk gurkemeje
1 tsk paprika
2 tsk flagesalt
Bluecheese-dip
400 gram cremefraiche
150 gram blå ost, smuldret
1 spsk æblecidereddike
1 fed hvidløg
salt og peber
Tænd ovnen på 200 grader og læg bagepapir på en bageplade.
Rør alle ingredienserne til dejen sammen i en stor skål. Vend blomkålsbuketterne i dejen, så de bliver helt dækket.
Tag blomkålsbuketterne op med en hulske, og læg dem på bagepapiret. Sæt pladen i ovnen, og bag dem i 20-25 minutter, eller til dejen er helt fast. Imens laves dippen:
Rør alle ingredienser til dressingen sammen, og smag den til med salt og peber.
Maria anbefaler at de varme hotwings serveres med bladselleristave og bluecheese-dip. Mums, jeg synes det lyder aldeles lækkert!
Sneen daler foran mine vinduer netop nu, og jeg stornyder det. Tænk at jeg for præcis en uge siden gik med bare tæer i sandalerne blot 3 timers flyvetur herfra, og at jeg i dag finder mig selv gå i vinter- og julehumør. Hurra for sne og god mandag derude, klem fra Dorte ♥
Sharing 2 recipes for some vegan treats that are borrowed out of a new danish book with vegetarian and vegan recipes. I am lucky to be permitted to share a couple of the recipes from the book and I aim to try out this cauliflower hotwings very soon!
……………..
LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on Bloglovin, Facebook, Instagram and Pinterest
Ingen kommentarer