0
Drinks & Snacks Opskrifter

Appetizers med serano, chokolade og pære

appetizer-10Copyright

English recap

Skal du servere appetizers for dine gæster, så er disse simpelthen vidunderlige med pære, mørk chokolade, sprød seranoskinke og andre skønne smage.

Vi skal skåle nytåret ind med et par venner, når vi mødes ved middagstid på lørdag, og jeg vil rigtig gerne servere noget, som er lidt anderledes end de sædvanlige (men i øvrigt meget lækre) blinis med stenbidderrogn. Derfor kiggede jeg mig lidt om på Pinterest for at finde inspiration og jeg fandt flere udgaver i stil med disse, dog typisk lavet på æble og kylling, hvor jeg gerne ville nogle andre smagskombinationer. Med et par ideer i tankerne gik jeg på indkøbstur og fiskede pære, ricotta, mynte, serano og meget mere godt i kurven. Det blev til disse små appetizers, som vi har testet i dag – og godkendt!

appetizer-3 appetizer-2appetizer-11appetizer-12

Appetizers med Serano, chokolade og pære

(Ca. 30 appetizers)

2 pærer
1 pk Ricotta

2 tern mørk chokolade 85%
10 valnødder
1 pk seranoskinke
Akaciehonning
Lidt små mynteblade
1 granatæble

Tænd ovnen ved 150ºC og læg seranostykkerne på et stykke bagepapir. Bag skinken midt i ovnen til den er helt sprød, hvorefter den knuses op i helt små bidder, som lægges klar i en skål.

Hak valnødder og chokolade til små rustikke bidder og læg dem klar i en skål.

Frigør kernerne fra dit granatæble og læg dem klar i en skål. Nu er du klar til at anrette…

Skær tynde skiver af dine pærer – de skal skæres, så de er cirka 2-3 mm tykke. Læg dem op på et skærebræt og læg lidt serano, som dækkes med ricotta. Pynt nu ricotta’en med mere serano, valnødder og chokolade. Tilføj lidt honning i striber på tværs af din hapser og pynt med et lille bitte mynteblad og et par granatæblekerner.

Anret dine appetizers på et rustikt fad, en flot tallerken eller lignende.

appetizer-7appetizer-5

OBS! Du skal lave dine appetizers samme dag, som de skal serveres, men alle elementer bortset fra pærerne kan foreberedes dagen inden. Anret dem 1-2 timer før dine gæster kommer og stil dem køligt indtil servering

Nå, det blev simpelthen til 2 opskrifter i dag, men på den måde må man nogle gange lige tilpasse ideerne lidt, når der nærmer sig en nytårsfest. Jeg håber, du kan bruge mine indspark derude, hvis altså du skal tage imod gæster overhovedet, klem og god aften fra Dorte 

English recap

Today I did a test run of these appetizers that I want to serve to a couple of friends when we meet up on saturday. The appetizers are made from slices of pear dressed with crushed serano ham from the oven, ricotta cheese, walnuts, dark chocolate, honey, pomegranate and mint leaves. Try them out – the are absolutely deliscious with many flavors and textures.

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.