0
Dame-halløj Løst og fast

Derfor får du succes i 2017

Copyright
English recap

Rigtig godt nytår til dig! Vil du have succes i 2017, så boost dine chancer ved et dybt tilbageblik på det år, som er gået. Her ser jeg tilbage på nogle af mine milepæle, også dem som ikke lykkes …

Godmorgen til jer på denne årets sidste dag. Er der mon nogle af jer, som skriver milepæle og målsætninger ned på samme måde som jeg gør her på bloggen? I så fald kan det være en fin stund at se tilbage på, hvordan det gik her ved årets udgang. Jeg er overbevist om, at du bliver endnu skarpere, hvis du tør sætte dig og virkelig tænke over årets succes’er og fejltrin. Det gør dig klar i spyttet i forhold til din motivation, evner og stædighed, hvilke alle tre er væsentlige parametre for at skabe succes for sig selv.

For mig handler målsætningerne ikke altid om, at der skal være sat det endelige flueben. Det kan sagtens være nok, at jeg har mærket efter og bevidst har ladet noget andet træde i forgrunden – fordi timingen var bedre, vilkårene ændrede sig eller slet og ret fordi det viste sig alligevel ikke at være væsentligt i denne omgang. Her dykker jeg ned i mine dokumenterede milepæle for 2016, så lad os se på, hvordan det gik:

Jeg ville lave vores bryllupsalbum

Og nej, det har jeg ikke fået gjort – faktisk har jeg endda kun få gange tænkt på det og lad mig bare give en anbefaling til dig, hvis du skal giftes eller for nyligt er blevet det: Lav det album nu, mens minderne virker levende, og du stadig er høj på lykkefølelsen. Det må immervæk gøre det nemmere at få lavet albummet!

Få mig et mere stabilt arbejdsliv som selvstændig

Tjek! Det kører fornuftigt for mig og min frisørsalon har fundet et fornuftigt ståsted, hvor jeg trives og stadig har tid til at udvikle bloggen. Det glæder jeg mig i øvrigt rigtig mig til at høste frugterne af i det nye år …

Holde fridage med pigerne enkeltvis

Tjah jeg lykkes med det indtil de startede i skole, men siden har det altså været svært. Det gav til gengæld rigtig godt – hold nu op en luksus at have solotid med et enkelt barn, som ikke kæmper om ordet og opmærksomheden. Det ønsker jeg mig stadig mere af, og har du muligheden for at gøre det bare lidt, så spring ud i det straks. Det er luksus for et moderhjerte (eller fader!)

Passe på mig selv og mit helbred

Puha, er der allerede gået i år? Den tager vi lige igen… og det bliver blandt andet iført pudderfarvede sko


Bogdrømmen

Jeg ved ærligt talt ikke om det nogensinde bliver til noget, men jeg har ideen til min bog og bakser da også med et par kapitler og temaer. Jeg er faktisk i gang men også i tvivl, om det nogensinde kan blive, som jeg ønsker det – og jeg er ret langt fra en lyst til at dele det med nogen som helst. Måske kommer der pludselig det der tegn fra oven – i hvert fald er det ikke noget, som nager mig lige nu, snarere en livsdrøm som kræver modning

Så var der noget med chokolade temperering, sushikursus og fredagscocktails

Jeg har i hvert fald ikke lært at lave sushi, end ikke forsøgt mig, men det har jeg til gengæld med chokoladen, hvilket i mine små forsøg er gået ret fornuftigt. Jeg satser på mere øvelse i 2017. Cocktails blev ikke til en fast tradition, hvilket jeg har det ret godt med, men vi har da prøvet kræfter med forskellige smagfulde drinks og ikke mindst holdt vi jo den mest fantastiske cocktailfest i foråret.


Hvis du nu gør dit år op, hvordan er du så lykkes med de mest væsentlige ting? Prøv at finde et øjeblik til at rose dig selv og sejre de opnåede mål – det tror jeg, vi er mange som er dårlige til, men det skal vi dæleme kunne gøre for os selv. Jeg vil øve mig endnu mere på det i 2017.

Med det ønskes du et rigtig godt nytår, men har du tid til at kigge forbi i eftermiddag, så har jeg en hilsen, næsten live, fra vores hjem i fagot med ord om vores planer for en anderledes nytårsaften ♥

English recap

I’m using this post to look back on my milestones and objectives that I set in the beginning of 2016. Are you too the type of person who sets goals sometimes? If so I do hope that you remember to celebrate when you achieve them – that’s something I think many are forgetting!

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    Anette
    2. januar 2017 kl 17:48

    Altid godt at gøre status
    Jeg fandt Zorro og er godt igang med træning. .. samt jeg startede min blog
    2017 skulle gerne give fremskridt på alle fronter, samt evt en lille ferie for Zorro og mig

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.