0
Dessert, kage & slik Julens opskrifter Lately Opskrifter

Opskrift på sprøde klejner med rom

klejner-2Copyright

English recap

Opskrift på rigtig lækre klejner med rom – min mors gamle opskrift, som jeg har hjulpet hende med gennem hele min barndom.

indlægget indeholder reklame_grøn

Min far var en rigtig julemand – altså ikke i den udklædte forstand, men han var nærmest barnligt glad for julen og helst på den gammeldags og næsten tacky måde. Klejner var helt sikkert en af de ting, han syntes hørte sig julen til, så jeg og min mor har mange gange teamet op til en klejneproduktion. Her som voksen spekulerer jeg en del over, hvor stor en hjælp jeg egentlig var, men ikke desto mindre tænker jeg da selv tilbage på det som et produktivt teamwork.

klejner-4klejner-3klejner-5

Prøv også min opskrift på glutenfri jødekager

I modsætning til min mor, som altid laver klejnerne tyndere og mindre, så fik jeg lyst til at lave nogle større og tykkere klejner, hvilket bestemt blev en succes. Uanset om du er til det ene eller det andet, så er opskriften den samme, så det er op til dig, hvor tyndt og hvor stort dejen skal rulles ud.

Opskrift på sprøde gammeldags klejner

180 gram blødt smør
180 gram sukker
3 æg
3 æggeblommer
revet skal fra 1 citron
6 spsk hvid rom
6 spsk piskefløde
3/4 tsk natron 
Cirka 750 gram hvedemel
2 pakker Palmin

Pisk smør og sukker helt cremet og tilsæt dernæst æg og blommer lidt ad gangen. Riv skallen af en citron i dejen og pisk sammen med rom og fløde. Natron røres i dejen, hvorefter melet sigtes over i små portioner, der løbende vendes i dejen med en dejskraber. Når der er bare en smule mel tilbage hældes dejen ud på et bord hvor det sidste mel arbejdes ind. Form dejen til en kugle og gør klar til udrulning. (Du kan også lægge den i en plastikpose og fryde den end eller blot gemme den på køl, husk blot at den skal finde stuetemperatur før du så kan arbejde videre med den).

Skær en klump dej og rul den ud på et et let meldækket bord. Jeg ruller ud til omkring 4-5mm tykkelse, men du kan altså også vælge at rulle dem tyndere end det. Med en klejnespore riller du nu lange strimler, og gentager på den anden led, så du får harlekintern. Ril også i midten af hver tern og vrid så den ene spids gennem hullet.

Når alle dine klejner er vredet og klar, opvarmes palmin til sydende varmt og klejnerne koges 6-8 ad gangen i en gryde. Du skal blive ved gryden og holde øje med klejnernes farve, da det går hurtigt. Brug en hul ske til at fiske dem op med, så snart farven er lys brun – fra lys brun til brændt går nemlig ret stærkt. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.

De smager altså aller bedst, mens de stadig er lune og sprøde, og du kunne med rette servere dem men en varm kop julekaffe til. Koger du også klejner mon? Klem fra Dorte 

English recap

Klejner is a traditional Nordic christmas cookie baked in hot palmin. Today I want to share my mothers old recipe so that you too can bake Klejner:

180 grams soft butter
180 grams sugar
3 eggs
3 egg yolks
Sest of 1 organic lemon
6 tbsp white rum
6 tbsp cream
3/4 tsp baking soda
About 750 grams flour
2 packets Palmin

Whip butter and sugar into a creamy mass. Ad eggs and yolks one at the time. Ripeyour lemon sest into the mass and ad cream and rum before stirring. Now pour the flour through a sieve together with the soda, but in portions while turbine the dough.

When it’s cohesive and smooth Roll it out with a bread roll til it’s about 4-5mm thick. With a bake track cut out harlequin check and make an ablong hole in the middle of each. Now lead the one tip through the hole to make knots and leave them ready besides the stove. When all knots are ready to be cooked turn on the heat of the Palmin in a big caserole. Using a slotted spoon and cook 6-8 at the time while keeping a firm eye on the process. Take your Klejner out as they turn light brown and leave them on paper towels.

 

 

 

 

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Regi: Kähler Design, Vintage 415
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

 

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.