fbpx

Stilforvirring eller personlig stil?

tojCopyright
English recap

Om jeg lider af stilforvirring eller bare har personlig stil, det lader jeg mig ikke være dommer over, men et tilbageblik på årets outfitindlæg afslører da i hvert fald, at der ikke nødvendigvis er en rød tråd i min garderobe

indlægget indeholder reklame_grønJeg tager jer med på endnu en lille kavalkade fra året, der gik, men denne gang med fokus på outfits. Det er en gang blandede bolcher og faktisk ret sjovt at se, så forskelligartet jeg åbenbart klæder mig på – sådan har det nu altid været med mig; ikke en bestemt stil, derimod drevet i høj grad af mit humør, og hvad der lige optager og inspirerer mig for tiden.

Nogle af tingene kunne I lide, noget af det blev måske lidt for skørt, men sådan synes jeg nu godt det må være. Generelt har jeg ikke en specielt dyr og ekslusiv stil, selvom jeg da har enkelte ekstra lækre ting i garderoben, men jeg kan altså godt lidt at handle til overkommelige priser, og gerne genbrug, fordi det netop giver mig mulighed for at udskifte og lege med looket. Når jeg handler vintage sker det oftest hos Bob & Lutetia, men Bye Bye Love på Vesterbro har altså også nogle ekstremt fine fund, som jeg lader mig betage af fra tid til anden. I øvrigt glæder jeg mig rigtig meget til Pias bog med hendes vintageoutfits, som jeg gætter på udkommer her i 2017 – er sikker på, den bliver fuldstændig magisk!

img_5160

Mine store favoritter blandt de viste outfits må blive den lækre, vamsede cardigan her, min stribede luksus tunika fra Dagmar (som i øvrigt nu er nedsat temmelig kraftigt!) og de stribede culotter fra Zara, som har været på med mange forskellige overdele. Når det er sagt, så var det ekstra dejligt at få brugt min lange råhvide kjole på en ny måde, og jeg har den faktisk på ret ofte nu, hvor den før bare hang i skabet.

Jeg har da i øvrigt en plan om meget snart at rydde grundigt op i min garderobe. Det er tiltrængt, men om det bliver her i julen eller i starten af det nye år, må tiden vise. Vil du se flere outfits end de viste, så klik forbi kategorien “Mine outfits“.

Jeg håber, I har lyst til at se flere outfits i det nye år, fordi de kommer skam – jeg synes det er sjovt at vise lidt af hvert, så der kommer både hverdagsstil, vintagedetaljer og lidt mere wow ♥

English recap

Looking back on the outfits that I liked most in 2016. My style is not that stringent and I love to change my look once in a while. For me the outfit very much tells my mood and whereabouts and therefore you will notice that my outfits can go from boring black to bohemian and vintage. 

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

 

Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.