0
Hverdag & opdragelse Juleinspiration

Sådan fejrer vi nytårsaften i år

nytar-7Copyright
English recap

I år holder vi nytår på en anderledes måde – i hvert fald anderledes end vi plejer, og det glæder vi os til…

indlægget indeholder reklame_grønSå længe jeg kan huske, har jeg haft det svært med nytårsaften. Ikke på en dramatisk måde med historier om ting, der slutter og afsavn, derimod nok bare en erkendelse af, at aftenen nærmest per regel må skuffe eller gå galt, og at jeg aldrig rigtig har følt mig tryg ved konceptet, der indbefatter alkohol og krudt. Jeg hader i udgangspunktet fyrværkeri, ligesom jeg hader at forsøge at holde fest samtidig med at jeg skal være mor. Sådan gjorde man muligvis i gamle dage, men faktum er, at jeg har børn, der oftest er vågnet med angst på grund af fyrværkeri, at de på ingen måde er gode til at være alt for længe oppe, og at jeg simpelthen så mange gange har ventet i timer på at “få lov” at gå hjem i seng – og til den tid er der selvfølgelig ingen ledige taxaer. Jeg lyder sikkert gammel, når jeg siger det, men jeg gider det bare ikke … herre Gud, det er jo bare nytår, og jeg vil meget hellere hygge med mine børn og mand den aften, og feste en anden, hvor de små bliver passet.

Efter at have stadfæstet dette, kommer det sikkert ikke bag på dig, at vi har besluttet at holde fest med os selv i år. Bare os 4! Og det glæder vi os til – også selvom vi helt seriøst overvejede at takke ja til den fine invitation fra hende her, som har gjort sig så meget umage med at skabe en unik aften for både store og små. Måske vi takker ja til den invitation en anden gang, men lige i år var det altså denne anden model, som var den rigtige for os.

nytar-1nytar-6

Selvom vi “bare” skal være os, så gør vi os umage og alle mand glæder sig. Der købt raketter, knaldperler og stjernekastere. Jeg har lavet vores kransekagetårn og vi har dækket bordet smukt op til fest. Pigerne har endda fået fine små nytårshatte af deres mormor, ligesom vi selvfølgelig er hoppet i det fine tøj.

I stedet for at have gæster i aften, så har vi tidligere i dag haft besøg af et par venner (dem vi besøgte i Singapore i sommers). Vi serverede de lækre appetizers med pære, serano og mørk chokolade og kransekage, mens vi skålede nytåret ind. Nu, hvor de er gået gør vi klar til at hente sushi, som skal nydes senere, og vores plan for aftenen er egentlig bare at skyde en raket af, hver gang pigerne synes det bliver for kedeligt at sidde til bords, og så skal vi ellers se 90-års fødselsdag, dronningens nytårstale og måske lidt andre nytårsprogrammer for børn?

nytar-2nytar-9nytar-4 nytar-3nytar-5

Synes du, vi lyder lidt kedelige? Vi har lyttet til vores inderste og valgt præcis den aften, som vi har mest lyst til i år, men det kan sagtens være, at vi igen til næste år har helt andre ønsker. Jeg så i øvrigt at Signe og familien har valgt fuldstændig samme model i år, så måske der er en tendens igang, uden jeg dog er vidende om det. Er der mon nogle af jer andre, som også holder nytåret privat og mere roligt? 

Jeg ønsker dig et godt nytår – og en god, kærlig og tryg nytårsaften uanset hvor og hvordan du holder den. Jeg håber, at få besøg af dig her på bloggen i det nye år, kram fra Dorte ♥

English recap

So, it’s New Years Eve – are you going out today or keeping a low profile? This year we have decided to keep a low profile and instead of partying all night we’ve entertained some friends earlier today and then we’re keeping the dinner and night to our selves. The table is set, we have our confection and some light fireworks and we’re in our fine suits – ready to celebrate the coming of a new year with our kids. Happy New Years everyone – hope to get your visits in 2017!

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Signe K
    1. januar 2017 kl 10:19

    Sikke en række dejlige billeder, der emmer af god stemning og hygge. Og du er så fin i den kjole! Jeg er virkelig glad for vores beslutning om at holde nytår alene. Det var så afslappende, og da vores lille F vågnede efter en halv times søvn for derefter at stå op igen, var det også helt ok og ikke forstyrrende eller stressende i forhold til andre gæster osv. Tror faktisk, at vi kører samme model til næste år 🙂
    Håber, I havde den skønneste aften.

    Kh, S

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      1. januar 2017 kl 14:12

      Hej du! Det lyder helt perfekt for jer og det du beskriver har vi også stået i et par gange – dyner og babies i sofaen ved midnat! Vi havde en fin af afslappet dag/aften, og ingen tømmermænd i dag ?? rigtig godt nytår til jer, knus

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.