0
Lately Mit liv med arbejde

At være frisør… 


Copyright

English recap

Nogle gange er afstand det eneste, der kan bringe perspektiverne på plads. Her er en lille historie om en nødvendig omvej, som har gjort mig noget nær lykkelig…

Screendump
Min mand overhørte min arbejdsdag for noget tid siden, og det fik ham til om aftenen at udbryde: “wow, jeg har aldrig fået så meget ros og anerkendelse på mit job, som du får”. Det er sjovt, for han har ret – jeg bliver virkelig overøst med ros og søde ord, sandsynligvis mere end fortjent og helt sikkert mere end jeg føler mig komfortabel med at blive konfronteret med. Det er nu dejligt nok, og da jeg ikke arbejdede som frisør, higede jeg efter anerkendelsen af, at jeg nu også levede op til mine chefers forventning, hvor kun enkelte af dem, jeg har haft, formåede at huske den del af deres jobbeskrivelse. Med min tilbagevenden til jobbet som frisør, har jeg således fået helt nye perspektiver på det med arbejdsglæden, og jeg værdsætter virkelig den simple arbejdsdag, som frisørfaget bringer: Ingen store strategier eller politiske agendaer, derimod helt simpelt mødet med mine kunder og det at bruge mit fag og min venlighed til at sende dem glade ud ad døren. Det fungerer perfekt for mig her i 2. runde, men det er helt sikkert også kun takket være mine år væk fra faget.


Jeg kommer nu i tanker om en sjov lille krølle på historien. Jeg var for mange år siden med min mand på stadion for at se en fodboldkamp, og da spillerne løb på banen, blev der jublet og spillet musik for dem, som var de konger. Dengang var jeg stadig i job som HR-konsulent, og jeg husker at have sagt, at det da måtte være vildt at blive modtaget til sådan en hyldest, bare fordi man møder på arbejde. Det er måske lige at pynte en smule på virkeligheden, men jeg føler næsten, at jeg oplever det samme her i min lille salon. 

Jeg er nu rimelig sikker på, at revisoren ikke hylder mig på samme måde, når han kommer senere idag, fordi Ralph regnskab er bestemt ikke min styrke. Rigtig god mandag til dig, Dorte 

English recap

Just a funny conclusion from my work life: I left my job as a hair dresser to go an do “more”, but all that time I could never find the right level of aknowledgement from surrounding. Having 8 years of experience from human ressources I returned to being a hair dresser and realize that I have never gotten as much satisfaction and praise from simply doing my job. Sometime you need a detour to appreciate what you have and I love my job as a hair dresser now since it gives me a simple, social and non-political workday.

……………..

LINKS & CREDITS

Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on BloglovinFacebookInstagram and Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.