0
Løst og fast

Januars bifald til de inspirerende bloggere


Hermed følger det første indlæg i en serie, hvor jeg flytter fokus over på de bloggere, jeg synes, fortjener et kæmpe skulderklap. Vi skal nemlig huske at rose hinanden i blogland…

I de seks år, jeg har blogget, er der sket mange forandringer i det såkaldte blogland. Faktisk kalder jeg ddt efterhånden sjældent for blogland længere, da den kultur, som var indbegrebet af blogland, ikke på samme måde eksisterer længere. Det gør mig ikke trist, og jeg må indrømme at udviklingen i sociale medier bare er spændende at følge. Jeg er vildt glad for at få lov at tage del i et lille hjørne af det store online-univers, men en enkelt ting ønsker jeg at slå et slag for at vi bloggere bevarer fra det “gode gamle blogland”: Linklove! Vi bloggere kan give hinanden så meget med bare et enkelt link, og den ros og anerkendelse, som man får fra hinanden, betyder for de fleste meget mere, end du som læser måske tænker nærmere over. Vi arbejder for det meste gratis, fordi belønningen består i så mange andre ting, og derfor starter jeg en serie op, hvor jeg slutter hver måned af med at fremhæve et par bloggere, som jeg synes skal have et skulderklap.

Maj my

Maj MY

Her er en blog, som fik min opmærksomhed, da en bekendt likede et af hendes indlæg på Facebook. Det var en af de opdagelser, som bare krævede min tid, fordi Maj skriver så gribende om mennesker og fordi hendes refleksioner er fine. Hun skriver med et udgangspunkt i at inspirere andre mennesker til at vælge deres skæbne og træffe bevidste valg om deres liv. På mange måder et sammenfald med min motivation for at dele de ting, jeg gør, men så alligevel på en helt anden og meget mere journalistisk måde. Hun laver biografier, man bare læse og hun fortæller om sit eget familieliv, der tager udgangspunkt i deres hjem på Ærø med 4 børn. Jeg er især blevet grebet af dette indlæg med hendes refleksioner over hendes søn på 8 år.

Om sin blog siger Maj selv:

“Jeg bruger min blog som et bevidst vindue ind i mit liv. På min blog fortæller jeg om mit og min families liv på Ærø, og om vores værdier og livsvalg, som ofte er lidt anderledes fra normen men sjældent så underlige, at flertallet bliver hægtet af.”

“Hvad giver det mig? Jeg har levet af at skrive i ti år, tidligere overvejende som journalist, og har altid holdt af de menneskelige historier med fokus på livsglæde, sorg og overlevelse, genoprejsning og selvstændige livsvalg. Det er dybt tilfredsstillende for mig at skrive næsten dagligt om lige præcis det, jeg har lyst til, og opleve hvor mange der læser med, og skriver til mig.”

Et skridt ad gangen

En mindre, men absolut fin og hyggelig blog, hvor fokus ligger på miljø, bæredygtighed og sund livsstil. Bloggen opdateres ikke dagligt, derimod når Anneli har noget på hjerte. Hun tager virkelig fine billeder til sine indlæg og deler nogle ret fristende opskrifter, hvor jeg blandt andet er jeg vældig fristet af denne opskrift på frugtlæder. Anneli har en professionsbachelor i ernæring og jar prøvet kræfter både som webassistent i magasinbranchen såvel som 

Om sin blog siger Anneli:

“Jeg har altid vidst, at jeg vil arbejde med formidling af sundhed, men jeg har haft svært ved at præcisere det til hvilken type sundhed og i hvilket format. Det bloggen har hjulpet mig med, er at samle de kompetencer jeg har tilegnet mig. Jeg har aldrig opfattet mig som kreativ, jeg kan hverken tegne, synge, danse eller udtrykke mig på en særlig fri og ubekymret måde – men på bloggen formår jeg at udleve min egen form for kreativitet”

“Bloggens udvikling har tæt fulgt de forandringer der er sket i mit privatliv og sådan kommer det nok at blive ved med at være, et skridt ad gangen er virkelig vejen frem for mig. Jeg håber at mine læsere kan finde inspiration til en grønnere livsstil med alt hvad det kan indeholde. Lige nu arbejder jeg på at lukke mere af mig ud på bloggen, det kan godt være lidt skræmmende men når jeg gør det får jeg så meget god energi tilbage fra læserne”

Jeg håber, du kan lide denne nye serie, og hsr du selv en blog eller fælger du én, du synes jeg skal kigge forbi, så smid en kommentar herunder 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Johanne
    1. februar 2017 kl 21:12

    Ih jeg elsker også Anneli’s blog
    Det er sjovt som “Blogland” ændrer sig, men det er hyggeligt at du bringer lidt af den “gamle” stemning tilbage med link-love..

  • Reply
    Miss Jeanett
    1. februar 2017 kl 22:28

    Jeg er så enig! Vi skal have mere linklove tilbage i blogland igen!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.