0
Brød og boller Lately Opskrifter

Opskrift på fynske tebirkes med chiafrø

tebirkes-1Copyright

English recap

Opskrift på lækre tebirkes, men den fynske version uden remonce. De er lækre og smager af selvforkælelse, så du skulle ærligt talt overtale dig selv til at bage her den kommende weekend

indlægget indeholder reklame_grønPå Fyn hvor jeg kommer fra, findes der både thebirkes og Københavnerbirkes. Københavneren er den, som de fleste af jer måske kender, nemlig med dejlig remonce indeni, mens tebirkes er en luftig og let bolle med birkes på toppen, og mange lette lag af dej. Ingen remonce! Jeg er vokset op med tebirkes som lidt af en luksus, men jeg husker de sjældne gange, hvor vi kunne opstøve en Københavnerbirkes, som jeg den dag i dag har på min liste over guilt pleasures!

I dag deler jeg min gamle opskrift på tebirkes med jer, men altså den hjemmelavede model uden remonce. Jeg kan selvfølgelig ikke bage dem på samme lette måde som de fynske bagere (ville det ikke også være lidt provokerende, hvis jeg kunne?!), men mine er altså ret gode og en fast tradition i mit bage repertoire.

tebirkes-5tebirkes-6tebirkes-2tebirkes-3tebirkes-7

Opskrift på fynske tebirkes uden remonce

(ca. 16 små tebirkes)

100 gram smør
50 gram gær
1 dl sødmælk
1 æg
1/2 tsk flagesalt
1 spsk sukker
1 dl yogurt naturel
6 dl hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling
Chirafrø eller birkes

Smelt smør og bland med mælk, således blandingen er fingervarm. Opløs gæren og tilsæt salt og sukker. Rør æg og yogurt i blandingen og tilsæt mel lidt ad gangen. Når dejen begynder at blive så fast, at du ikke længere kan røre med de grydeske, tages den ud på et melet bord og bearbejdes til al mel er absorberet. Dejen bliver til at uklistret blød, men fast dej. Lad den hæve 30 minutter et lunt sted.

Efter hævning meles bordet igen og halvdelen af dejen rulles ud med kagerulle. Den rulles helt tynd, hvorefter den smørres med et tynd lag smør på hele fladen. Fold nu dejen sammen 3-4 gange og gentag processen. Når du har gjort det 2-3 gange, udrulles en sidste gang til et tynd lag som smørres med smør, men denne gang foldes der fra samme side, således det bliver til en roulade. Med en let hånd trykkes rouladen lidt flad, hvorefter der skæres snitter med en skarp kniv.

Læg snitterne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket et lunt sted i cirka 30 minutter. Tænd ovnen på 225ºC, så den er varm og klar efter hævningen. Pensl med æg og drys med chiafrø eller med birkes og bag dem på næstnederste rille i 10-12 minutter.

De smager altså virkelig godt friske og varme fra ovnen. Lagene skiller let fra hinanden, så med lidt smeltet smør på alle lagene kan blive en festlig nydelse, der langt overgår almindelige boller.

Hvis din januar skal forsødes med lidt gedigen kulhydratshygge, så lad det være med disse – det er et fint og overkommeligt bageprojekt og ungerne er vilde med den slags boller her, klem Dorte 

English recap

Sharing the recipe for some buns in layers. Melt 100 grams butter and mix it with 1 cup of whole milk. Dissolve 50 grams of yeast in the blend and ad 1/2 tsp salt and 1 tbsp sugar before mixing in 1 egg and a cup of yogurt naturel. Pour in 6 cups of flour a little at the time and when the dough is done leave it to rest for 30 minutes.

Take half of the dough and roll out flat – butter it thinly and fold it 3-4 times before rolling it flat out again. Repeat a couple of times and finish the last folding so that it turns into a roll. Cut out buns that are in many thin layers and leave them on a baking tray for 30 minutes before brushing them with egg and sprinkling with chia or poppy seeds. 

Bake at 225ºC for 10-12 minutes and enjoy them steaming hot with melted butter. Bon appetit 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    mormormedstiletter
    11. januar 2017 kl 23:36

    Yes sir! Takker mange gange – har ledt efter den opskrift længe:-)

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.