0
Dame-halløj Løst og fast

Torsdagstanker …

Copyright

English recap

Screendump

Åh jeg har bare sådan nogle dage hvor jeg er grundtilfreds. Det er i virkeligheden helt små ting, som bare får kabalen til at gå op for tiden, men ikke desto mindre er energiniveauet højt og det samme med motivationen. Du kender det sikkert?

Jeg gik i går og tænkte over, hvad det mon er – hvis man kender faktorerne, kan man måske ligefrem arbejde sig henimod at have plads til de parametre mere permanent. For mig handler det nok om variationen i mine dage: nogle dage er jeg en del af et team, fordi vi arbejder på det nye blognetværk, jeg har nævnt tidligere, nogle dage er jeg frisør og møder mine søde kunder, andre går på opskrifter, foto mv. og så er der hjemmedagene med computer og brændeovn. Jeg føler, balancen er nær perfekt for tiden, og at jeg som en bonus udbygger mit netværk gevaldigt. Jeg er vild med at mærke kollegaskabet fra de andre bloggere, endnu mere at jeg nu lærer flere at kende, men også at jeg igen har fået tid og overskud til at være til stede i mit hjem og få styr på det.

img_6045torsdag

Idag er sådan en skør dag, hvor jeg har haft hele formiddagen fri af kunder, så jeg fik besøg af Frida, som jeg havde glædet mig til at sparre lidt med. Vi fik også lige skudt lidt billeder til hendes shop og talt om work-family-balance. Siden jeg bloggede om vores nye udstue i morges har jeg flyttet vores Hay-bord derud – det fungerer altså aldeles godt, så jeg tror det får lov at blive. På instagram kan du se en video fra udstuen og et bedre billede af resultatet – bare hvis du er blevet nysgerrig.

Nå, det blev sørme da lige til en lille hilsen mere i dag, det var uplanlagt, men hyggeligt. Jeg håber, du har haft en fin dag derude, kram Dorte 

English recap

Today has been great, but then again all days are pretty great at the moment – I find it that all has a right balance right now with social activities, working alone from home, meeting my customers and having time to improve my home and our family life. It’s not always like that but maybe exactly therefore it’s highly appreciated.

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Johanne
    13. januar 2017 kl 11:04

    Hvor er det inspirerende at læse at du har fundet sådan en balance. Det er det jeg søger i mit liv lige nu, og håber snart den kommer!

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      13. januar 2017 kl 14:39

      Kære Johanne – jeg håber, du finder nøglen. Det er svært at genopfinde sin hverdag, men absolut det hele værd, når det lykkes – ønsker dig det bedste 🙂 Klem fra Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.