Udgivet i 2 kommentarer

10 Instagrammere du skal følge 


Man skal aldrig stoppe med at søge ny inspiration, og her giver jeg 10 bud på fine Instagramprofiler, som jeg nyder at følge selv.

Vi er alle forskellige i vores vaner, men lad mig indrømme det blankt, at jeg elsker Instagram mere end det meste. Den mængde af inspiration og dygtige mennesker, som jeg er blevet introduceret til via Instagram, har ikke bare bragt mig visuel glæde, men inspirerer mig også til at retænke mit arbejde og at udvikle min egen stil. Jeg elsker selv at dele visuelle bidder, og jeg er allerydmygst bevidst om, hvor stor konkurrencen er, men det gør slet ikke noget. De profiler jeg især nyder at følge, deler smukke fotografier enten af mad og spisesteder eller er dygtige til på en levende måde at vise deres liv frem på en smuk måde. Jeg går ikke op i, om det virker for romantisk og perfekt, fordi jeg ved det “bare” er Instagram og at vi alle har dårlige dage og sure børn ind imellem – så meget desto dejligere med de drømmende og fine billeder, hvis du spørger mig.

10 Instagrammere, du skal følge

@copenhagenkiddo / @gittestark

Begge er danske profiler, men Signe (tv) viser familielivet frem på fineste vis, også med humor, mens Gitte (th) viser København og især Amager frem med de smukkeste billeder taget med iPhone.


@mettemariebang / @thehungryfeet

Mette Marie Bang er keramiker og laver de fineste og sjoveste ting, men senest er det blevet ekstra skønt at følge med, idet hun og familien netop er flyttet ind under mest fantastiske nye hus, som de fleste vil misunde. 

Al John som er fotografen bag The Hungry Feet er fillipiner bosat i Dubai og han blogger og instagrammer om spisesteder og livsstil. Han tager ufatteligt fine billeder, som jeg elsker


@nico_smallittle / @dittedegn

Nico har jeg kun lige opdaget, men hurra for det. Her finder du tonsvis af fin boliginspiration og med masser af fokus på børn og og teens også. 

Ditte, som du måske kender fra bloggen Velvet Snow, viser sin dekadente og fine stil frem – både mode og bolig kan man misunde hende.


@willowandwolfflowers / @leotielovely (photocredit: @flaco_d_oro)

Bag blomsterprofilen arbejder florist Juliet med en super fin æstetik. Hun bruger IG til at iscenesætte sit arbejde med blomsterne, og selvom jeg ikke bor i nærheden af hende og kan være en potentiel kunde, er keg altså virkelig glad for at følge hende. Hun kan noget delikat med farver og opbygning af buketter, som jeg gerne ville lære noget af.

Holly Rose er fransk og fungerer mest som mode/livstilsblogger med et fokus på miljø og bæredytighed. Hun får taget fine billeder og har en ret skøn stil a la 70’erne, men hun bryder sin feed med nogle fine og “stille” billeder close-up af et blad, en mur eller lignende


@liveloudgirl / @nikoline_tengler

Liveloudgirl er i virkeligheden en hollandsk pige ved navn Linda. Hun bor med sin familie i Dubai og arbejder sindssygt dedikeret med sine billeder på IG. Hun har blandt andet en flettet bambusseng i et af børneværelserne, som jeg simpelthen er ved at dø over! Nikoline har en rejseprofil og tager ligeledes vildt gode billeder, som går igen på hendes rejseblog departdeux.

Verden er blevet både mindre og større med Instagram i lommen. På den ene side er det blevet tydeligt at der lever mennesker som du og jeg på den anden side af jorden, men selvom det kan virke som meget langt væk, lærer man jo samtidig mennesker at kende, som man ellers aldrig ville have “mødt”. Og det er dejligt!

Netop nu er jeg på vej ind i en flyver, men jeg nåede lige akkurat at lave dette indlæg med mine favoritter, og det er altså lækkert at dele 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

2 tanker om “10 Instagrammere du skal følge 

  1. iiiiiih tak for det fine kompliment <3 Skønt at blive nævnt iblandt så mange fine IGs.

    1. Det var da så fortjent kære, dygtige Nikoline 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.