Det vil jeg lave i februar


Copyright

Yeah, så er februar skudt igang og planerne er gode og mange. Her giver keg mit bud på de bedste ting at laveni februar…

Jeg tror aldrig tidligere, jeg har oplevet januar måned flyve så hektisk ud af hænderne på mig. Det et nærmest som om kalenderbladene endnu hvirvlet omkring mig i en heftig storm, men det hænger nok sammen med, at jeg sadlede januar helt anderledes op end sædvanligt. At starte en ny forening er en tidskrævende affære, som kræver engagement, og det har vi heldigvis også haft masser af. Nu er bloggerne simpelthen blevet organiseret under Dansk Journalistforbund med flere end 60 medlemmer, og vi er matte og stolte over resultatet. Næste opgave bliver at definere, hvad sådan en forening skal rumme af retningslinjer og mål, så arbejdet fortsætter.

Nu skal det jo ikke handle om blogforeninger, derimod om min yndlingsvintermåned. Jeg bliver altid lys i mine associationer, når jeg tænker på februar, og i år rummer februar altså mange lækre planer og ønsker:

  • Dubai venter på os – vi holdet vinterferie i bling-bling-byen over dem alle, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad sådan en ørkenby har at byde på

  • Jeg får snart mit nye tøj hjem fra Black Swan, og det skal indvies i Dubai – har optur over en kimono, et par jeans og en skjorte især. Mere om det senere på måneden

  • Fejre min egen fødselsdag

  • Spise så mange fastelavnsboller at jeg flækker midtover

  • Arken har lige åbnet en nye udstilling, som jeg tror vil ryste mit sanseapparat en smule. Ikke desto mindre vil jeg faktisk gerne se udstillingen Gys! Er den levende – når jeg det ikke i februar gør det ikke noget, fordi udstillingen er det helt frem til august

  • Rydde op i badeværelset, som er denne måneds udfordring

  • Prøve kræfter med flere plantebaserede opskrifter blandt andet med hjælp fra Mia Gardums nye bog, men også Marias veganske kogebog

  • Fortsætte arbejdet med etableringen af den ny blogforening

  • Slappe af med kæresten og Downton Abbey – vi er nået ind i 20’ernes charlestontid nu, og manden og jeg er enige om, at København mangler sådan en danse-jazzklub!

  • Spise grøntsager hver dag

  • Hvis vi kan finde en stund, så skal vi helt sikkert en tur på Experimentarium igen. Til jer, som er i København i vinterferien, så overvej et besøg der – jeg lover, at ungerne vil elske det

  • Starte morgenen med te og de rygflexøvelser som Trine viser os i denne video

  • Dele endnu en hverdags hofret med jer

  • Lave fastelavnsris med børnene

I februar har jeg fødselsdag og der er vinterferie, så du kan regne ud, at jeg synes lige så fint om den måned, som jeg gør om januar. Hvad står der mon på din liste over lækre ting at lave i februar? Kærligst Dorte ♥

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

madplan
Follow:
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.