0
Rejser Singapore

Stor guide til Singapore, også for børn

Singa 8Copyright

I denne guide til Singapore har jeg samlet links til både bydele, seværdigheder og oplevelser, som jeg til enhver tid ville anbefale andre at have på to do-listen, når rejsen går til Singapore.

Tiden flyver jo, og det er allerede længe siden, vi var i Singapore. Jeg har hele tiden haft til hensigt at få samlet mine indlæg om byen til en total og samlet guide, dels fordi jeg selv gerne vil have minderne samlet, men bestemt også fordi, jeg vil gøre det nemt for andre at finde relevant information om Singapore.

Jeg elsker Singapore og har været der en hel del gange, hvor nogle af dem har været ture på 1-2 uger ad gangen. Jeg føler, jeg kender byen rimelig godt både som turist og som kending. Jeg ved ikke, hvornår jeg igen får mulighed for at rejse dertil – vores derboende venner er flyttet derfra nu, så potentielt kunne der gå lang tid, før jeg får mit gensyn med den skønne by, og samlingen herunder er derfor min måde at gemme på de informationer, som jeg har brug for at kunne vende tilbage til.

Disse bydele skal du besøge i Singapore

Generelt er Singapore en rigtig dejlig by at bevæge sig rundt i. Byen har en interessant historie, som bygger på at løfte i flok og på kinesisk grundighed og loyalitet. Du møder ikke kriminalitet her – i hvert fald sker det i så lille omfang, at du som turist højst sandsynligt ikke kommer i nærheden af at bemærke det. Politibiler er ikke hverdagsbilledet, og du føler dig simpelthen bare tryg og godt tilpas her, uanset hvor du bevæger dig og hvad klokken er. Singapore har strenge regler, som blandt andet betyder, at tyggegummi er ulovligt. Du kan således ikke bringe en pakke tyggegummi med dig, da den vil blive konfiskeret. Smider du skrald på gaden koster det dig en bøde på 500 Singapore Dollars, dvs. ca 2000 kroner.

Det bor mange forskellige nationaliteter i Singapore, og byen har plads til dem alle. Foruden en hel del kinesere, er der også indere og muslimer med forskellig national baggrund, og så er byen en stor expat-by.

TB sing 22

Tiong Bahru, Singapore

En af de mindre turistprægede bydele, som dog nyder god vestlig opmærksomhed efterhånden, er det kinesiske Tiong Bahru. Det er simpelthen et must at bruge en halv eller hel dag her, hvis du spørger mig, og eftersom mulighederne absolut er til stede for at finde et godt måltid, så er der jo reelt ingen undskyldning.

Se min guide til Tiong Bahru her

Singa 7

China Town, Singapore

China Town er lidt af et must, men kan virke hektisk og karikeret. China Town er heldigvis mere end bare den store gade med plastikskrammel og hylende gummikyllinger, og derfor er jeg særligt glad for at have delt min guide til China Town med jer, hvor der både lægges vægt på det turistede og det mere autentiske og hyggelige – fordi China Town skal selvfølgelig opleves.

Se min guide til China Town i Singapore her

Holland Village

Holland Village er et mere lokalt område, og det skal nok ikke prioriteres over de før nævnte, hvis du er i Singapore for første gang og kun har et par dage. Er du derimod tilbagevendende, vil jeg anbefale dig en Freakshake med tilhørende skide god bruger (se mere i listen over spisesteder længere nede), efterfulgt at en tur i nærområdet, der blandt andet huser mange expats og dermed flere charmerende spisesteder, slagtere med videre.

Singa 6 Singa 5Singa 4

Oplevelser for børn i Singapore

I Singapore findes der et utal af aktiviteter for børn. Faktisk er byen en af de mest børnevenlige byer, vi har besøgt, dels fordi byen er velfungerende, ren og tryg, men her er også bare et utal af områder og aktiviteter til at stimulere børn og børns læring.

TIP! Husk altid at have badetøj med i tasken til ungerne. Min erfaring er, at der dukker et vandland op selv de mest uventede steder i byen, og for det meste er det gratis

Jeg har lavet nogle anmeldelser og beskrivelser af nogle af de tilbud, som børnene vil elske i Singapore, men jeg nævner i listen herunder også steder og aktiviteter, som vi ikke har besøgt, men har fået anbefalet:

Singa 1Singa 3 Singa 2

Man kunne desuden fristes til at tage en tur med byens store pariserhjul, men hvis min mening tæller, så er det stærkt overvurderet, ikke mindst taget prisen i betragtning.

Er du til storslåede temaparker, så skal du ikke gå glip af de mange fede oplevelser i Resort World. Jeg ville mest have disse i overvejelserne:

Gode spisesteder i Singapore

  • Cure, på Keong Saik Road i China Town – en eksklusiv nordisk inspireret restaurant i minimalistiske rammer med god service. En klar anbefaling til at prøve den!
  • Paradise Dynasty – hvis du vil prøve kinesisk mad, og især juicy dumplings, så spis på en af kædens restauranter. Det er sjovt at sidde ved det runde bord med drejeskiven i midten og nyde den ene ret efter den anden.
  • Stellar – ligger på toppen af en skyskraber med en af byens populære rooftopbars og en seriøst god udsigt til både Marina Bay Sands og resten af byen
  • Coastes – super strandrestaurant på Sentosa Island, hvor man kan hænge ud hele dagen, bade i bølgerne og spise masser af god mad. Jeg har kun spist brunch/morgenmad der, og det var også her, vores tvillingepiger blev forsøgt sjanghajet af et kinesisk filmhold
  • Brunch/morgenmad på Kith Cafe ved havnen på Sentosa Island
  • Privé ved Clarke Quay – drop turistfælderne på den anden side og sæt dig med familien på terassen overfor Fullerton. Det er nede på jorden, de har gode cocktails og børnemenu og tegnesager. Stor anbefaling herfra
  • Pâtissez er berømte for deres Freakshakes – og de er gode, og vilde og alt for store, men de skal da også prøves. De serverer i øvrigt også nogle super gode burgere og fritter her.

Singa 9

Shopping i Singapore

Singapore har masser af stormagasinerne malls, og det ene behøver ikke være bedre end det næste. Nogle rummer mere eksklusive shops selvfølgelig, så hvis du er på udkig efter Miu Miu, Chloé og Gucci skal du selvfølgelig søge i den retning. Er du derimod til mere budgetvenlige fund, så vil jeg anbefale følgende:

  • Kikki.k er en af mine favoritbutikkrt med fede blokke, stickers og lister. Der ligger en i ION mall og i Raffles City
  • Livsstilsbutikken Strangelets i Tiong Bahru
  • Daiso, som er en gigantisk japansk udgave af Tiger. Kæden findes flere steder, og den er simpelthen en oplevelse i sig selv
  • Uniqlo
  • Haji Lane – en inspirerende og skøn gade, som har butikker med små upcoming brands og i det hele taget minder mig om Vesterbro
  • Vintagebutikken Dejavue Vintage, som har diverse vintage designerkjoler. Butikken ligger i et center, der hedder Milenia Walk
  • Shopping at Tiffany’s i Tanglin Shoppingmall. Butikken fungerer vist som et slags outlet for blandt Dolce Gabbana, Chloé og masser af DVF. Navnet kunne lede tankerne over på juveler, men  det er altså ikke den Tiffanys

Der kan sagtens komme ændringer og tilføjelser til denne guide løbende, men jeg håber, at den allerede nu kan skabe værdi for dig, som overvejer eller planlægger en rejse til Singapore. Det er virkelig en skøn by, som jeg aldrig bliver træt af 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Teresa Christensen
    26. januar 2018 kl 10:57

    Tak, for denne fine beskrivelse. Vi overvejer at besøge Singapore i juli mdr. Kan du anbefale nogle steder at bo – vi er en familie med to børn (4 og 8 år)?

  • Reply
    Katrine | Udelukkende Lund
    20. februar 2018 kl 16:10

    Tak for den supergode guide, har virkelig lyst til at rejse til Singapore 🙂 Har du anbefalinger til, hvor I byen man skal bo. Vi rejser med et barn på 1 år 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.