0
Lately Opskrifter Salater

Mættende salat med sprøde kikærter

Plantemad_r├©dbede_1063Photos from the cookbook Plantemad

Her fristes du med en salat, der kan meget mere end din sædvanlige salat. Spækket med smage, farver og konsistenser er det svært ikke at få lyst til at kaste sig over den.

Der har efterhånden lagt sig et helt godt arkiv til her på bloggen med opskrifter og inspiration til lækre salater, så det var jo oplagt at bede om lov til at dele denne salat med jer også. Det er endnu en opskrift fra Mia Gardums nye bog “Plantemad”, og jeg skal have prøvet den af meget meget snart – har på fornemmelsen at de sprøde kikærter kan noget ret så godt!

I denne opskrift masseres den rå grønkål med olie og salt. At massere grønkål lyder nok lidt mærkeligt for nogle, men processen gør bladene møre, mindre bitre i smagen og lettere at fordøje, så kroppen bedre kan optage kålens mange fantastiske næringsstoffer, Mia Gardum

Køb kogebogen Plantemad af Mia Gardum her

Grov salat med krydrede sprøde kikærter

(2 personer)

2 squash
1 spsk. olivenolie
½ tsk. salt
½ tsk. paprika
½ tsk. hvidløgsgranulat
400 g grønkål
1 fennikel
Kernerne fra ½ granatæble
2 spsk. lys tahin

Sprøde kikærter

1 dåse kikærter
1 spsk. olivenolie
½ tsk. paprika
¼ tsk. røget paprika
½ tsk. hvidløgsgranulat
½ tsk. salt

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Halver squashene på langs, og skær dem derefter i skiver af ca. 2 centimeters bredde. Vend skiverne i en skål med olivenolie, salt, paprika og hvidløgsgranulat. Fordel derefter squashskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i 20-30 minutter, til squashen er let gylden og mør.

Sprøde kikærter

Dræn og skyl kikærterne grundigt, og dup dem derefter tørre med køkkenrulle. I en skål blandes kikærterne med olivenolie, paprika, røget paprika, hvidløgsgranulat og salt. Kikærterne fordeles på en bageplade beklædt med bagepapir og bages i 20-30 minutter, til de er sprøde.

Imens squash og kikærter er i ovnen, laves kålsalaten. Skyl grønkålen, og fjern stokkene. Riv bladene i mundrette stykker. I en ren skål vendes grønkål med en lille smule olivenolie og en knivspids salt, hvorefter den masseres i 5 minutter. Snit herefter fenniklen i tynde skiver, vend dem med grønkålen, og tilsæt til sidst granatæblekernerne.

Anret kålsalaten i dybe skåle, og top den med bagte squashskiver, sprøde kikærter og lidt tahin som dressing.

Lyder det ikke bare godt? Man får lyst til at springe ned i skålen og bare gnaske løs, synes jeg 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.