Udgivet i 4 kommentarer

På besøg hos en genbrugsfashionista

Kontor 3Copyright

Her tager jeg jer med på besøg i et hjem på Amager, hvor stilen er mørk, dekadent og maskulin med masser af genbrugsfund og grønne planter.

Yeah, jeg har glædet mig til at lave denne udgave af “På besøg hos..”. Dels er det ved at være noget tid siden, jeg sidst har delt en boligreportage med jer, dels har jeg i flere år villet fotografere hjemme hos Frida og Casper, så at det endelig er kommet dertil, hvor billederne er i kassen og klar til at blive delt, er jo bare FAB!

Frida driver secondhandbutikken Bob & Lutetia, og er bosat på Amager med sin mand Casper og deres to fælles børn Jens og Hannibal. Hjemmet er en villa fra 1939 og er 186 kvadratmeter, men i besøget her koncentrerer vi os om stuerne, som har så mange fine kroge og detaljer.

Grønt 1Skab 1 Stue 5
Deres hjem er indrettet med en god balance mellem retro, klassisk design og unikke finurligheder. Det er primært Frida, som eksekverer, når hjemmet bliver indrettet, men de er overordnet enige om, hvad de vil have. Stilen er mørk og rimelig maskulin, fordi de begge kan lide det sådan.

“Jeg voksede op med det – min far var meget til kæmpestore lænestole, gamle træmøbler, retro lamper og den slags i 90’erne. Det har jeg vist taget med mig. Så da den nordiske, lyse minimalisme boomede, gik jeg mere og mere all in på mørkt træ, messing og gamle tæpper. Det er måske også fordi, jeg kan have tendens til at være lidt på tværs”

Stue 1Stue 14Stue 9 Stue 13Kontor 1

For Frida er genbrug vigtigt fordi vi alle skal gøre vores for at minimere belastningen på jordkloden. Når det er sagt, har hun altid elsket genbrug både i sit hjem og i garderoben, fordi tingene har noget patina og historie, og at det er unikt. Personligt synes jeg, hun dyrker den gode balance mellem nyt og gammelt, ikke bare i boligen, derimod bestemt også  i sit klædeskab, og hun er en kæmpe inspiration for mig. 

Frida 1Kontor 2Grønt 2Kontor 4

Vil du se mere af Fridas skønne stil, så følg hende på Instagram, hvor hun både viser sin egen stil og sælger ud af de mange stilfulde genbrugsfund hun gør løbende 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

4 tanker om “På besøg hos en genbrugsfashionista

  1. Virkelig et flot og personligt hjem! Tak for billedserien 🙂

    Lav endelig mere af den slags 🙂

    Hilsen Anna
    http://wonderwomanwannabeme.dk/

    1. Nej hvor dejligt med sådan en reaktion, tak for det 🙂 Jeg skal nok komme med flere af den slags, men de er ret tidskrævende at lave, så det bliver små guldkorn, der lander ind imellem 🙂

  2. Det arbejdsbord er vildt. Jeg kan godt lide, at det har et udtryk af “flygel” der midt i stuen:)

    1. Ja, det er virkelig et smukt møbel, og det kan endda klappes i, så man skjuler sit kreative rod 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.