0
Livet med børn Løst og fast

Små glimt fra uge 8

Copyright

Hofretter, løve-cuteness og en halvfed tigermis, det er bare lidt af det, som var blandt de gode glimt den forgangne uge

Hurra for en kort uge, det har været med hjemrejse og hjemkomst mandag. Det var min fødselsdag, men jeg må indrømme, at den har fået lov at passere ret diskret på grund af ferien, og det gør egentlig ikke så meget. Jeg har sagt flere gange til mig selv, at jeg vil holde noget for mig selv, men er ikke kommet til at invitere endnu, så måske bliver det bare ved det.

Nu hvor hverdagen sætter ind igen, er ugen gået med en hulens masse arbejde, madplaner, fastelavnspanik og udpakning af kufferter. Weekenden har gjort mig godt efter en ret hektisk start!

Ugen der kommer byder på et fagligt oplæg om blogging, som jeg er en smule nervøs for, mest fordi jeg ikke kan lide at tale for andre og den opmærksomhed jeg får af det. Måske jeg kan vænne mig lidt til det? Derudover har jeg ret mange kunder i frisørbogen, så jeg bliver nok rimelig fokuseret på det. Brygger i øvrigt på et indlæg om gråt hår, fordi der er mange gode fifs at kende, når dens slags begynder at piple frem på hovedet af en, mon det kan bruges?

Nå, jeg væver så skal vi ikke bare springe ud i ugens dejlige glimt og en særlig salut til dig som rosinen i pølseenden?

Lørdag i stilet og boyfriend jeans (reklamelink) – set fra oven…

Første dag tilbage i Danmark var blæsende og kold, så det blev en ultra kort gyngetur

Lakripuccino i smukke omgivelser – det er de små nydelser, der sætter ind, når man har været væk fra sit hjem. Jeg er i øvrigt stadig åndsvagt fjollet med den smukke guld wire

Smuksakken gør sig til efter en uge uden sine mennesker…

Vild oplevelse i Dubai Mall! Rokken her tog et hvil op ad ruden, så vi for alvor kunne fornemme, hvor stor den var … det var dybt fascinerende at stå så tæt på den. Tror den har været mindst 1,5 meter bred

På tur i en pæn, gammel bydel i Dubai – det deler jeg lidt mere om snart

Åh det er skønt at vende tilbage fra en ferie og glæde sig over køkkentjansen. Her er en af mine hofretter, som jeg nok snart skal dele opskriften på – vil du have den på onsdag eller skal jeg holde fast i planen om at dele opskriften på chokolade fondant? 

Ny bling, yndlingsneglelakken og forkælelse til vinterhuden i form af ny ansigtsolie

Sødeste løve in town…

Nyd søndag aften kære du og så vil jeg bare lige huske at sige tak, fordi du følger med her i mit lille univers. Det værdsætter jeg virkelig, det skal du aldrig være i tvivl om, kærligst Dorte ♥

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.