0
Bolig inspiration Få styr på dit hjem

Sådan gik det hos mig – bedre opbevaring på badeværelset

bedre opbevaring badeværelset hylderCopyright

Hvordan jeg selv lykkedes med sidste måneds udfordring har både snerten af succes og det modsatte på sig. Det handler om bedre opbevaring på badeværelset…

Hvor er det altså fedt at se, hvor mange, der følger med i den her serie, hvor vi skal få styr på vores hjem i 2017. Hvor mange af jer, der i praksis er hoppet med på vognen er mig uvist, men jeg kan i hvert fald se, at rigtig mange læser indlæggene – måske der er små tilløb derude?

I februar måned var det badeværelseshylderne, der skulle have lidt opmærksomhed, og det har været en anderledes proces for mig, end jeg havde forventet. Det står meget klart for mig, hvor meget jeg drømmer om et nyt badeværelse, så der er løsninger, jeg slet ikke gider gøre noget ved lige pt. Ikke desto mindre er jeg gået til opgaven med frisk gå-på-mod, og de steder, hvor jeg følte mig begrænset har jeg simpelthen givet mig selv lov til at springe over, hvor gærdet var lavest – for nu i hvert fald. Hoooold nu op, hvor er det altså dejligt kun at have de ting liggende, som har værdi for én.

Ny opbevaring på badeværelset

Jeg blev overrasket over, hvor meget der alligevel lå i denne udfordring. Som du måske husker, valgte jeg netop badeværelset, fordi det var en kort måned, hvor jeg oven i købet skulle holde ferie en hel uge. Når man så lige hiver alting ud af skufferne, så gemmer der sig alligevel en del små ting, som skal tages stilling til. Jeg har gennemgået al min make-up, samtlige cremer og shampoo’er og alt det andet himstregims man har liggende. Det lykkes mig at sortere ud med rimelig hård hånd, og jeg har fundet nye ejere til de ting, som ikke fejlede noget.

Den største udfordring har været at finde ud af, hvordan jeg bedst organiserer os med de ting, vi vil gemme. Jeg kan bedst lide en vis ensartethed, og især i et badeværelse drømmer jeg om en mere stringent linje, så der føles rent, luftigt og rart at være. I et gammelt badeværelse som vores, betyder organiseringen derfor ekstra meget. Jeg endte med at købe nogle helt vildt gode bokse i Ikea, som er lavet i bambus. I den store har jeg min make-up, og et af de små låg har jeg lagt inden i kassens bund til hårnåle, elastikker og den slags.

bedre opbevaring badeværelset hylder bedre opbevaring badeværelset hylder

Et hjørne med bambuskasser til opbevaring af de ting, bruger dagligt. Kasserne er fra Ikea og jeg kan enormt godt lide, at der er et låg med plads til også at lægge nogle ting, som skal være lige inden for rækkevidde.

bedre opbevaring badeværelset hylder bedre opbevaring badeværelset hylder

I Ikea har jeg også købt en opbevaring, som kan hænge på bagsiden af vores dør. Det giver mulighed for gemme hårbørster, cremer, vaskeklude og så videre.

bedre opbevaring badeværelset hylderbedre opbevaring badeværelset hylder

De brune glaskrukker er fra min salon, hvor der har været hårkar i, så dem kan jeg ikke lige henvise dig til, men jeg synes altid det er en god ide at identificere hvilke emballager, som man kan genbruges med nye funktioner

Det har jeg ikke nået

Jeg kan tydeligt mærke, at min motivation har været ret præget af, at jeg virkelig slet ikke elsker vores badeværelse. Det er gammelt og ret svært at værdsætte, hvis jeg skal være helt ærlig, men udfordringen handlede i høj grad også om produkter og ting, så jeg har måtte sætte mig udover, at vi godt kunne bruge et skab og en god hylde til håndklæder. Jeg har ikke sorteret ud i håndklæder eller tænkt i mere overordnede løsninger, hvilket stadig er et irritationsmoment for mig, men det er et meget større projekt, som kræver både budget og planlægning på et helt andet niveau. Jeg tror derfor også, at jeg må vende tilbage til badeværelset igen senere, men lige nu fungerer det bedre, og første gang jeg stod i badet efter denne oprydning, kunne jeg mærke en større værdsættelse, end jeg plejer.

bedre opbevaring badeværelset hylderbedre opbevaring badeværelset hylder

Nu er marts jo allerede godt rullende, men du kan sagtens nå at hoppe om bord i månedens udfordring, som er en af de slags, de fleste nok har godt af at tage sig af jævnligt. Gå til marts måneds udfordring: Få styr på bøger, blade og papirer

Jeg håber, du kan lide mine oprydningsguides og føler dig motiveret til at kigge nærmere på dine egne kroge derhjemme. Husk at jeg altid bliver glad for at høre fra dig, hvordan du bruger mine tips og ord – rigtig dejlig dag fra Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

6 Kommentarer

  • Reply
    Mette Glerup Kristensen
    8. marts 2017 kl 9:01

    Så fin en serie! Jeg er hoppet med på vognen og sætter virkelig pris på og nyder at jeg har 1 måned til hvert projekt. ?

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      20. marts 2017 kl 8:17

      Det er fantastisk at høre Mette – og jeg er vild med at vide, at vi sammen får flyttet nogle tunge sten med de her udfordringer. Jeg nyder selv i udstrakt grad, at mit hjem hver måned føles mere ordentligt og organiseret. Det var virkelig nået et punkt, hvor jeg slet ikke kunne overskue det ellers. Knus og god arbejdslyst til dig. Dorte

  • Reply
    Sidsel
    8. marts 2017 kl 15:24

    Jeg har desværre et lillebitte badeværelse uden “flader” rundt om håndvasken eller andre steder, så al min makeup, cremer m.m. er henvist til kommoden i soveværelset. Og der trænger i dén grad til at blive ryddet op! Jeg synes temaet er helt genialt, og motiverende – jeg har dog lavet min egen alternative tidsplan, som hedder at påsken skal bruges på at gennemgå både tøj og alt badeværelsesrelateret. Håber det lykkes! 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      20. marts 2017 kl 8:15

      Hej Sidsel.
      Jeg er sikker på, det nok skal lykkes – man finder jo de løsninger, som fungerer til det rum man har – husk at tænke i væghængte løsninger, hvis ikke du har bordpladsen. Håber du har lyst til at dele med mig, hvordan er gået dig, når du er kommet i mål – det motiverer mig virkelig at mærke, at andre får flyttet nogle sten med de her udfordringer. Rigtig dejlig dag til dig, kærligst Dorte

  • Reply
    Lene Kristine
    9. marts 2017 kl 10:33

    Jeg blev inspireret til selv at få ryddet op på badeværelset, alle skabe og skuffer blev tømt og hver enkelt ting med vurderet om det kunne bruges, gives væk eller smides ud, jeg føler selv en enorm lettelse når jeg får sådan noget gjort, det er som regel i forbindelse med ferier at jeg gør det, der er tiden til det og jeg nyder at det er blevet gjort, det føles som en lettelse for krop, hoved og sind 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      20. marts 2017 kl 8:11

      Hvor er det fedt at høre Lene – jeg elsker selv følelsen af lettelse, som du beskriver, og så sent som denne weekend, har manden og jeg talt om, hvor fedt det er at have fået ordnet de ting, der er sket indtil videre. Må man have optur over sine egne udfordringer? Hi hi, nyd dagen derude, klem fra Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.