
Du kender det helt sikkert! Lysten til at give sit hjem en makeover, når man vender hjem efter en eksotisk ferie, men er det et holdbart ønske eller en dille, man fortryder efter ganske kort tid?
Åh, det grænser sig simpelthen op af en kliche det her, men netop som vi har tilbragt i ferieuge i Dubai, hvor stilen er en lidt anden, så kommer jeg sjovt nok hjem med drømme om at svinge en makeover-tryllestav over min stue. Jeg ser en 3-længet hvid sofa for mig, noget med broderede tekstiler, der hænger fra loftet og ned bag sofaen, lyse, florlette gardiner, masser af grønne planter og et væld af lyse puder med ryalook. Tror du mon, jeg kan lokke manden ud i den plan any time soon, he he?
I virkeligheden synes jeg altid, det er en dårlig ide bare at springe ud i den slags makeover, som jeg her netop har i tankerne, fordi der er risiko for stor fortrydelse, når feriefølelserne har lagt sig. Ville man i virkeligheden blive helt vildt træt af netop de ændringer allerede om en måned? Lige i dette tilfælde tror jeg det faktisk ikke, men det er nok mest fordi jeg har gået i længere tid, også før ferien, med en del af de tanker her, så nu er spørgsmålet egentlig bare, om jeg lige skulle rive dankortet på nogle af disse skønne ting, så jeg kan få min marokkostue?
- Jutetæppe fra Lene Bjerre
- Loftlampe med stofslør fra PR Home
- Loftlampe med stof omkring sig, dog lidt mindre end den før viste. Denne lampe er fra Himla
- Florlette gardiner
- Ryapude fra Lene Bjerre – jeg har den allerede i min udstue og jeg ELSKER den
- Macramépude fra Lene Bjerre
- Plaid fra Ellos Home
- Rustik pude fra Himla
- Marokkansk pude fra Lene Bjerre
- Dekorativt spejl
- Quiltede puder fra Dirty Linen
- Marokkansk tæppe med sort mønster
- Håndprintet pyntepude fra Mimou
- Dotti metalkurv til opbevaring
- Kurv med rustfarvede striber
- Lygtehus, findes i flere farver
- Lanterner med vindfangsmønster
- Lanterne i naturmaterialer fra Lene Bjerre
- Lanterne fra Lene Bjerre
- Kurve fra Bloomingville
- Hvid lanterne med vindfangsmønster
Når jeg lige regner lidt på det, så kan jeg nok godt se, at jeg ikke lige kommer til at føre planen ud i livet med det første, men så må jeg jo se på, om der er nogle enkelte ting, som kan skabe stemningen for en stund. Har du nogle budgetvenlige forslag til det formål? Skyd endelig løs.
I mellemtiden, så vil jeg bare lige minde om, at Ellos til og med den 5. marts giver 40% på den dyreste vare i din kurv, så hvis nu, du for eksempel skal købe møbler eller gulvtæpper, er det altså nu, du skal slå til.
I aften er pigerne og jeg alene, så jeg har lovet at bage pandekager til os. Jeg selv påtænker at hoppe i dynerne allerede til X Factor, for jeg har altså lidt søvn, der skal indhentes efter et sent hyggeopkald i går aftes. Rigtig god fredag til dig, klem fra Dorte ♥
……………..
Husk at du kan følge bloggen via Bloglovin, Facebook, Instagram & Pinterest
LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©