0
Kvindeliv Skønhed

Kan du også se det?

Copyright

Godaften søde jer – jeg tillader mig lige at komme med et jubel-hurra for at have nået mit første delmål. Jeg håber, I har lyst til at juble med mig, og måske I har et par gode råd her hvor det begynder at blive lidt mere vanskeligt for mig. Kan du set det mon?

Kan du huske, jeg fortalte om mine bedste tricks til at holde mig fra slik? Jeg har simpelthen smidt 4 kilo siden vores vinterferie, hvilket jo er et udemærket tempo, eftersom det rundt regnet svarer til 1 kilo per uge. Det har været vanvittig nemt indtil nu, men jeg kan godt mærke, at det ikke går lige så nemt og hurtigt mere, hvorfor jeg har brug for at sikre motivationen til de næste 4 uger. Hvad fungerer mon bedst for dig, når den første iver lægger sig?

Sådan ser mine vaner ud

Jeg har ikke fulgt andre regler end ikke at spise slik og kage, som jeg kun har skabt plads til et par gange. Jeg fungerer generelt ikke særlig godt med for mange regler, da de straks bliver opfattet som restriktioner, der bare skal brydes (#rebel!). Brød spiser jeg heller ikke ret meget af, men det er ikke fordi jeg ikke tror på sundheden i at spise brød, derimod fordi jeg simpelthen får så ondt i maven af det. Her efter 4 uger, hvor jeg har fulgt min mavefornemmelse, begynder jeg at se nogle mønstre, som jeg fungerer godt i:

  • I udgangspunktet ingen brød, dog et par gange om ugen bliver det midt på dagen til en bolle med pålæg
  • Ris, pasta og kartoffel indgår i min aftensmad – sådan cirka en kvart tallerkenfuld
  • Jeg spiser rawbarer, dadelkugler (disse er i høj kurs), nødder og avocado uden overhovedet at tælle kalorier
  • Jeg er vild med spejlæg, parmesan og bresaola til min frokost
  • Grøntsagsjuice er en formidabel formiddagstreat, som giver “rene smagsløg”.
  • Falafel er kongen
  • Yndlingssnacken på daglig basis er nogle pivrøde, saftige cherrytomater, som står fremme på køkkenbordet og dermed er nemme at hapse af dagen igennem

Jeg har haft ufatteligt lidt lyst til slik og kage, så det har ikke føltes svært at holde mig fra det. Sidste uge brugte jeg 4 dage til at opbygge trang til en giga flødebolle fra Lagkagehuset, og nøj hvor den var god, da jeg så gav los. Min erfaring er egentlig at det ikke skader hverken motivation eller resultat, hvis man en gang imellem giver efter for trangen.

Jeg kan altid se det på mit ansigt straks jeg tager på eller taber mig, så 4 kilo betyder i første omgang, at jeg føler mit ansigt er ved at ligne sig selv igen. Det er ret utroligt at så få kilo virkelig gør en forskel, men det gør de simpelthen – kender du det? Klem og god aften, Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    Lene Kristine
    31. marts 2017 kl 8:59

    Super godt gået, og ja jeg kan se det, forsæt det du allerede har gjort, det virker jo, også selv om det måske går langsomt så er du på rette kurs, tillad dig at være glad og tilfreds og lad være med at tænke for meget over det og lad det blive en daglig rutine eller livs rutine, thumps up til dig 🙂

    Jeg har tabt 5 kilo på 5 uger ved at spise 3 måltider dagligt, hvis jeg mærker sult så accepterer jeg først at min krop fortæller mig noget og de fleste gang går der ikke længe, så er den sult forsvundet. Jeg tager evt. en kop te eller kaffe, hvis sulten bliver ved så tager jeg en kop suppe, der er næsten ingen kalorier i, men det mætter. Jeg selv synes det har været rart at jeg ikke skal tænke på mad og mellemmåltider dagen igennem, jeg tager det jeg har i køleskabet og skaber mig et måltid, og lige som dig så elsker jeg små tomater, de fungere nærmest som slik for mig og bruger dem både morgen middag og aften. Mine måltider er reduceret så jeg ikke spiser 2 portioner og det fungere fint for mig. Jeg har først vejet mig i dag, jeg har bestemt at vægten (tallet) ikke skal have indflydelse på mit velbefindende og mit humør, men jeg har jo kunnet se og mærke på min krop og tøj at der skete noget, og nu er der kommet kommentarer om mit vægttab, ja så bliver man jo bare glad, jeg har i hvert fald tænkt mig at blive ved med det jeg gør nu, for det virker for mig 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.