Udgivet i 2 kommentarer

Mættende salat med perlebyg og hummus

Salat med perlebyg og hummus

I skal ikke snydes for denne virkelig nemme salat med humus, perlebyg og granatæblekerner. Den er fuld af smag, mætter godt og kan erstatte dit sædvanlige tilbehør.

Uha, vi fik simpelthen den bedste salat til vores aftensmad i går, og jeg tænkte den var fin lige at dele med jer herinde. 

Find flere af mine salater her

Salat med hummus og perlebyg

Mættende salat med perlebyg og hummus

Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 1 1/2 dl perlebyg
  • 1 håndfuld feldsalat
  • 1 stk granatæble
  • 1,5 spsk hummus
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 stk forårsløg
  • 1/4 agurk

Sådan gør du

  • Sæt vand over i en lille kasserolle og bring det til kogepunktet
  • Skyl perlebyg i en sigte og kog dem møre og skyl dem i koldt vand og lad dem afdryppe.
  • Skær forårsløg og agurk ud i små stykker
  • Skyl salaten og læg den på et fad med de øvrige grøntsager og perlebyg
  • Rør din humus op med olie for at gøre den mere smidig og fordel den med hænderne på alle ingredienserne som til sidst pyntes med granatæblekerner

Salaten mætter godt og kan sagtens erstatte traditionelt tilbehør som kartofler og pasta. Vi spiste sprøde kyllinge cordon bleu til, og for pigernes skyld lavede jeg nogle råstegte kartoffeltern også. Den lille portion, som blev tilbage spises senere i dag.

Tip! Køb granatkerner på frost, så slipper du for at bakse med frugten selv

Jeg vil nu få lavet madplan til den kommende uge. I morgen er det min mands fødselsdag, så mon ikke også der lige skal planlægges lidt hygge for ham? 

2 tanker om “Mættende salat med perlebyg og hummus

  1. Tak for inspiration. Den lyder lige som noget for mig og skal bestemt prøves 🙂

    1. Åh så håber jeg den falder i god jord 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.