0
Børn Dame-halløj Gør det selv & krea

Tip! Lav en gaveskuffe og spar tid

snapseed-2Copyright

Links

Har du børn, der går til fødselsdage i ét væk, så vil du garanteret gerne spare lidt tid (og diskussioner) på gaveindkøbene? Her er et meget simpelt tip, som sparer dig tid og et par ord om, hvad børnene lærer ved at give små gaver

Min mor havde en gaveskuffe i kommodens soveværelset, da jeg var barn. Der var lidt af hvert både til børn og voksne, og jeg husker det som noget nær magisk, når jeg fik lov at side i dobbeltsengen og udvælge gaver sammen med hende. 

Som voksen har jeg aldrig selv fået lavet en gaveskuffe, men jeg blev forleden morgen opmærksom på, at det nok var en rimelig god ide med sådan en skuffe. Pigerne går simpelthen til fødselsdag i et væk for tiden, og selvom det også er sjovt at købe gaver sammen med dem, så bliver det ofte også anledning til en tidsberøvende proces med plageri og skuffelse – ikke mindst fordi pigerne peger på alle de store ting, som man ikke kan købe for 30-50 kroner. Du kender det garanteret, det ved jeg du gør, ha ha.

Blondetape, kæmpe vaskesky, klistermærker, trylletusser, hårbøjler, tatoveringer med meget mere

Alle vores gaver har et budget på max 50 kroner, som er det beløb, vi har aftalt i klassen. Jeg har hørt om mange, som ikke mener man kan finde noget ordentligt til den pris, men jeg mener slet ikke, at det er pointen, derimod at børnene lærer en masse om at glæde andre, tænke på hvad de kan lide, lærer at ønske sig noget i lang tid og sidst men ikke mindst lærer de at værdsætte små ting også. Jeg ved ikke noget værre end børn, som er forvænte og altid får hele ønskelisten opfyldt uanset pris.

Jeg har bygget min gavekasse op med ting fra Legebutikken, som har opdelt deres kategorier ret smart til netop det formål. Jeg har her i første omgang shoppet til piger i alderen 7-8 år med maxbudget på 100 kroner.

En tur i Søstrene Grene, H&M og Flying Tiger er også glimrende, når der skal købes små gaver, og jeg kommer helt sikkert også til at fylde den nylavede gaveskuffe op med ting derfra, ikke mindst for lige at få et par drengegaver på lager også. Allerede i dag bliver der givet 2 gaver væk fra gaveskuffe nemlig…

Se alle gaveideerne i Legebutikken her

I går var vi så ude for at den planlagte fødselsdag blev aflyst på grund af sygdom. Alle var kede af det, så der måtte sendes emojis en masse som plaster på såret. Gaverne ligger indpakket og klar til revanchen ♥

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

5 Kommentarer

  • Reply
    Helle
    30. marts 2017 kl 9:55

    Hej

    I vores børns klasser er der den ordning at hele klassen giver for 300kr i gave.
    Det vil sige at det barn, der har fødselsdag får en gave af det barn, der havde fødselsdag før.
    På den måde kan man købe noget ordentligt – og skal kun købe gave en gang om året. Win win, hvis du spørger mig?

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      30. marts 2017 kl 10:45

      Ja det har jeg hørt fra flere, men jeg må tilstå at være uenig. Jeg synes ikke børnefødselsdage handler om at høste noget ordentligt (heller ikke det modsatte naturligvis), derimod at give børnene færdigheder; planlægning, sætte sig i en andens sted, gøre andre glade med gave, kort, indpakning osv. Men det er ikke sådan at jeg synes den anden løsning er “for dårlig”, det er bare ikke min foretrukne model 🙂

      • Reply
        katrinefoens
        30. marts 2017 kl 10:54

        Vi kører samme model. Derudover medbringer børnene en hjemmelavet gave når de inviteres til fødselsdag dvs perleplader, tegninger, perlekæder o.lign. For os er det en god løsning fordi der bliver lagt meget omtanke, planlægning og følelser i det der medbringes

  • Reply
    Helle
    30. marts 2017 kl 20:14

    Sikke en god idé, Katrine??
    Den vil jeg viderebringe.
    For os med snart tre skolebørn fungerer det absolut bedst ikke at skulle købe gaver hver og hver anden uge/måned.
    Desuden må jeg tilstå at jeg er fan af fælles fødselsdage – hvilket bliver praktiseret ret meget på vores børns skole.
    Og jeg synes det er rigtig vigtigt at ALLE elever inviteres – det fordrer også fællesskabet og sammenholdet i klassen.

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      30. marts 2017 kl 20:20

      Det har du fuldstændig ret i – både det med flere børn og alle i klassen. Jeg møder jo forskellige holdninger til emnet, så jeg erkender absolut, at der ikke finde én rigtig model. Det vigtigste er jo i virkeligheden også at forældrene viser børnene at samarbejder lander gode løsninger 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.