0
Dame-halløj

Dette års pudderfarvede sommersko

Traditionen tro skal markedes afsøges for de bedste modeller indenfor pudderfarvet, behagelig skomode, så her er hele 32 fantastiske sko i sart rosa eller pudder, som jeg er vild med… 

Kunsten er at udvælge, og jeg er ikke mester – eller jo, det er jeg, mester i at købe flere par, og jeg har startet sæsonen med 2 køb, dog ikke i den dyre prisskala. Der er flere i listen nedenfor, som jeg gerne ville tøffe rundt i de næste mange måneder, men nu må jeg lige se, hvor meget, der trods alt kan blive råd til (og behov for?!)

Husker du, at jeg sidste år lavede indlægget om de perfekte pudderfarvede loafers? Tænk dig, jeg sørger stadig over de udslidte loafers, som jeg elskede så højt. I var dengang mange, der reagerede med begejstring for skoene, så her kommer simpelthen en ny omgang “jagten på de perfekte pudderfarvede…”:

  1. Okay, blær blær, jeg har allerede klikket de her hjem, sammen med et andet par længere nede. De er fine ikke?! Pudderfarvede laksko med skulpturel udformning
  2. Slip ons fra Billi Bi
  3. Meget dejlige sneakers i pudderfarve fra Nike – dem drømmer jeg om!
  4. Pointy lace ballerina fra Bianco (fås også i sort)
  5. I var vilde med mine bling sneakers, så jeg tænker I også vil elske disse bling slip ons
  6. Fin lædersko, lige til at flytte ind i. Denne pudderfarvet lædersko er fra Aldo
  7. Lette slip ins fra Clarks
  8. Rosa herresko i velour fra Bianco
  9. Calvin Klein slippers – ret fine til brune sommerben
  10. Ballerina med kvaster
  11. Komplet pudderfarvet slip on med stor sløjfe
  12. Lyserøde Puma sneakers
  13. Esprit Sneakers i klassisk udtryk
  14. Sådan lidt a la pudderfarvet herresko med guldsnude
  15. Dem har jeg simpelthen lige klikket hjem! Velourslippers til glade sommerfødder
  16. En mere grov og sporty sneakers fra Adidas
  17. Pointy ballerinas fra Hugo Boss
  18. Slip ons med krøs på toppen
  19. Sød flettet sommersko fra Asos
  20. Pudderfarvede New Balance sneakers
  21. Sød ballerina med flæser
  22. Lacoste pudderfarvede sneakers
  23. SVEA gummisko
  24. Buckle slippers
  25. Le Coq Sportif i pudderfarvet ruskind
  26. Billi Bi sneakers i pudder med satinsnørre (flere farver)
  27. Klassisk Puma sneakers i sart pudderfarve (også i grå og lyseblå)
  28. Klassisk sejlersko fra Bianco
  29. Fluffy slippers – jeg ku’ godt!
  30. Slip ons fra Billi Bi – jeg ved ikke hvorfor, de er kommet med 2 gange, men de er heldigvis fine, så vi kan tåle det ikke?!
  31. Tyksålede sneakers i pudder fra Kurt Geiger
  32. Espadrillos i pudder og guld

Herhjemme er der gået halv påskeferie i den. Vi opdagede lidt sent, at både skole og frit holder lukket her i dagene op til påske, og eftersom jeg havde booket kunder ind, betyder det, at jeg jonglerer med halve kundedage, aftenblogging og eftermiddags-påskeferie med mine piger. Det skal nok gå fint og vi har gang i et kreabord, som de selv kan sidde med, mens jeg er krea i salonen. Jeg tror, vi drøner en tur i Rundetårn senere, hvis altså vejret holder tørt… det kan du i så fald følge på Instagram (@bybak)

Nyd mandagen derude – om du har taget hul på påskeferien eller ej, er jeg sikker på, den nok skal bringe dig noget fint. Hold øje med det, det fine altså, klem fra Dorte ♥

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.