0
Bolig Børneværelset Få styr på dit hjem Lately

Sådan får du styr på børneværelset

Copyright

Nogle gange må man løfte i flok for at nå sine mål, og her inviterer jeg dig til at løfte med mig i månedens udfordring.

Så blev det april og hjemmets næste udfordring skal sættes igang. Herhjemme har vi slet ikke været i tvivl om, at det skal være børneværelset, der denne måned skal have fokus. Vores unger har så meget legetøj og dimseri, der bare ligger og roder uden en fast plads eller som de slet og ret aldrig leger med. Det skal der gøres noget ved og pigerne skal hjælpe til.

Fokus bliver især lagt på at:

  • Finde god opbevaring af tegninger, der skal gemmes og værdsættes
  • Opbevaring af hår-ting (børster, hårbøjler og den slags)
  • Sortering af legetøj
  • Skabe et forbedret sovemiljø, hvor det er nemt at finde ro og tryghed

Vil du være med, så start med at indkredse dine fokusområder, så opgaven ikke bliver urealistisk at gennemføre. Beslut også om dine børn kan involveres og hvordan de forventes at kunne bidrage til processen

Hvis du husker, at vi sidste år lavede 2 seperate værelser til pigerne (se her og her), så har vi mere og mere oplevet siden, at de ønsker at sove sammen. Vi har derfor netop taget konsekvensen af det, så begge senge igen står i samme værelse, dog holder vi stadig fast i, at deres ting bor i hver deres rum, så man har sit eget sted at gå hen med legekammerater og så videre.

Sådan vil jeg gå til opgaven

Aller først, og det er vigtigt; tænk over hvilket resultat du ønsker – og hvordan resultatet skal hjælpe dig til en bedre dagligdagstilværelse. Jeg vil for eksempel gerne have, at mine børn kan finde deres ting (og lægge dem på plads igen). Samtidig vil jeg gerne med processen sikre at pigerne bliver mindet om de mange fine legesager, de har.

  • Samle alle vores hårklemmer og lignende og finde på en fiks måde at have overblik over dem
  • Samle bunker med alt deres legetøj, som jeg vil gennemgå med dem i fællesskab
  • Skabe visuelt bedre overblik over hvor ting bor

Sædvanen tro lader jeg mig inspirere af KonMari-metoden (læs mere om metoden her), og jeg har set en hel del videoer igennem på youtube for at se, hvordan andre har grebet børneværelset an. Den video, jeg fik mest ud af at se, var denne, hvor kvinden forklarer meget konkret om hendes organisering af diverse tegninger, billeder, papirer osv. Prøv selv at søge på det, hvis du savner inspiration.

Hop med på vognen og læs “reglerne” til “Få styr på dit hjem i 2017”

Husk at børnene kan være med til at sælge deres ting og at donere dem til andre. Det er et fint emne at tage op med børnene, som rigtig gerne vil hjælpe andre, og samtidig får de en fornyet glæde ved deres legetøj.

Jeg vender tilbage i starten af maj måned, hvor jeg vil vise jer og fortælle om de løsninger, som vi er endt op med herhjemme. Rigtig god arbejdslyst til de af jer, som skal være med 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.