0
Dame-halløj Løst og fast

25% af mit liv!

Hvis du skulle være i tvivl, så er det altså mig med det korte sorte hår. Jeg danser moderne med min far ved min mors 50 års fødselsdag

I dag har mine piger fødselsdag. 7 år er der gået siden jeg på Hvidovre Hospital begik mit livs fineste og stolteste præstation. Min brors søn fylder også år i dag, 10 år, og så er det i dag også præcis 9 år siden, at min far tog sin afsked med denne verden. Mange siger det, og jeg tænker det også; der være en mening med galskaben. Med at min far blev taget fra os netop på hans nevøs første fødselsdag, og at vi fik foræret 2 smukke liv præcis på denne dato 2 år senere.

Så hvordan klarer man en dag, der årligt og tilbagevende minder én om både sorg og livsglæde? 


Jeg har lært at leve i verden, selvom min far ikke er her. Naturligvis mangler vi ham, men livet er smukt, selv uden ham, og hans bortgang har lært mig mange værdsatte ting. Jeg har lært at være der i nuet, finde det søde midt i det sure og at stræbe målrettet efter et fyldestgørende liv. Den har også lært mig om angst og vist mig den mørkeste side af mig selv. Hvad sorg kan gøre ved ens væsen, er ikke småting, men igen er jeg for længst landet et sted, hvor netop disse dystre erfaringer giver mig perspektiv. Så jeg vælger at se det som en lektie, der skal give mig et endnu mere fyldestgørende liv – hver dag. Synes du nu, det lyder lidt pladder-agtigt, så forstår jeg dig. Lad mig forklare, hvad jeg mener: Jeg kan også godt være i dårligt humør, blive sur og urimelig. Jeg bliver også irriteret på mig selv, min mand og mine børn ind imellem. Forskellen fra før til nu ligger i min grundindstilling, og jeg kan oprigtigt fortælle dig, at jeg vågner hver dag og er glad. Jeg har en forventning om, at dagen vil kaste noget godt af sig, og det er, tror jeg, en helt afgørende faktor for at jeg kun sjældent er syg, ked af det og i dårligt humør i mere end 10 minutter. Jeg ved, hvilke kampe, der er værd at tage for mig, jeg ved hvilke værdier, der har betydning, og jeg ved, hvornår jeg skal give slip på en drøm eller en relation, som ikke giver tilbage.

Selvom jeg har lært at leve fint uden min far, fik jeg lige en klump i halsen, da det forleden gik op for mig, at der allerede er gået 9 år. Det svarer rundt regnet til 25% af mit liv, som jeg altså har levet uden en far. Det er sgu da trist, og når jeg en sjælden gang i mellem møder en replik i stil med “det troede jeg, du var kommet over”, så må jeg nok bare sige, at det kommer jeg aldrig. Jeg er kommet over den altoverskyggende mørke sorg, men sorgen har bare fået en ny farve inden i mig, og jeg skal finde ud af at lade den lyse op i ny og næ, så den ikke vokser sig stor og dyster igen.

Kære Far.

Hvis du var her, ved jeg, at du ville være irriterende stolt af mine piger. Jeg ved, at jeg ville bede dig om at skrue lidt ned pralerierne i byen, hvor jeg voksede op, men hvor ville jeg ønske, du lige kunne stikke dit skæggede ansigt ud af skyen og prale en lille smule … bare i dag

Glædelig Kr. Himmelfartsdag derude og tak fordi du læste med. Kram fra Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

12 Kommentarer

  • Reply
    Mille
    25. maj 2017 kl 11:21

    Sikke et fint indlæg, Dorte! Jeg har også selv mistet min far (19 år siden i år), og jeg føler, at jeg aldrig kommer over tabet, men at jeg har lært at leve med det.

    Iøvrigt – sikke en ufølsom kommentar – tænk at nogen kan finde på at sige noget i den dur til andre.

    Tillykke med dine piger 🙂 Håber at I får en dejlig dag med både fejring og gode minder 🙂

    Kh. Mille

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      27. maj 2017 kl 10:17

      Jamen jeg tror du har ret, 9 år / 19 år; når man når dertil er det heldigvis ikke den altoverskyggende sorg, men mere savnet, som fylder.

      Kommentaren kom ikke ufølsomt ud faktisk, men var en del af en sammenhæng a la “du virker så glad, så jeg troede du var kommet over det”. Det er jeg jo også, altså i den form som ovenfor beskrevet, så for en der ikke har mistet på så nær hold, kan man nok bare godt glemme en andens tab, hvis du forstår hvad jeg mener? ❤️

      Kram til dig, Dorte

  • Reply
    Celena
    25. maj 2017 kl 11:29

    Beautiful thoughts! Your father sounds like he was a great man…

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      27. maj 2017 kl 10:14

      Thanks dear! He was great, small and every thing in between, but he always did things with passion and love and therefore he is missed. Hope you’ll have a lovely weekend, love Dorte ❤️

  • Reply
    Karina
    25. maj 2017 kl 16:33

    <3

    Store tab, uanset årsag, som har medført sønderrivende sorg, kommer man sig ikke over. Man formår med tiden at leve med den – i en afskygning. Stort, stort tillykke med nevøen på 10, med de to krudtugler på 7, og en hjertevarm og omsorgsfuld tanke og et kram fra mig til dig over tabet af din far – i dag for 9 år siden.

  • Reply
    LIVING WITH LESS
    26. maj 2017 kl 10:53

    Stort kram til dig Dorte. Og tak for det meget smukke og velskrevne skriv ♥️

  • Reply
    Michella
    26. maj 2017 kl 15:01

    Smukt med smukt på – jeg blev rørt til tårer ?? Tillykke med dine skønne piger ☀????

  • Reply
    Heidi Hermansen
    27. maj 2017 kl 8:33

    Puha, sidder med en stor klump i halsen nu 🙂 På den gode måde… Jeg mistede min mor til kræft for snart 3 år siden, og jeg er nået frem til, at jeg skal give mig selv lov til at være ked af det indimellem, og at sorgen skal have lov til at bo indeni. Den kan aldrig forsvinde, og det skal den da heller ik… Vores forældre er jo nogle af de vigtigste i vores liv <3

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      27. maj 2017 kl 10:10

      Det gør mig ondt Heidi. 3 år er heller slet ikke lang tid, men du skal nok lande et bedre sted omend savnet altid vil komme i store og små nedslag. Kram til dig ❤️ Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.