0
Dessert, kage & slik Lately Opskrifter

Opskrift på Franske Vafler med Chantillycreme

En særdeles lækker opskrift på franske vafler med chantillycreme – det er, hvad jeg her tillader mig at friste dig med. Bon appetit!

Noget af det første, jeg husker at have lavet i skolekøkkenet helt tilbage i folkeskoletiden, det er de klassiske Franske Vafler med Chantillycreme. Hvorfor jeg sidenhen ikke har lavet dem er vist en gåde, fordi de er nemme at lave og smager fremragende. Det eneste minus må være, at mørdej altid går mig lidt på nerverne med al den klister fra smøret, men det har jeg nu også et par tips til, som I naturligvis får længere nede.

I skal selvfølgelig have en opskrift, så I selv kan prøve kræfter med de sprøde og søde kager. Portionen giver dig omkring 12-14 små kager eller færre store. Jeg lavede halv af hver, så der både var store og små, og de smager altså bedst, hvis de spises umiddelbart efter at være blevet lagt sammen, så du kan lige så godt spare på måltiderne den dag, du bager dem, ha ha.

TIP! Køb butterdejen og spring den første del af opskriften over. Jeg kan bedst lide dem helt hjemmelavet, men med den købte butterdej sparer du tid og slipper samtidig for at bakse med den fedtede mørdej.

Opskrift på Franske Vafler med Chantillycreme

Til butterdejen skal du bruge

125 gram hvedemel
125 gram blød smør
1 spsk rørsukker
1 spsk piskefløde

Til Chantillycreme skal du bruge

1,5 dl piskefløde
1 knivspids vanillepulver

1/2 tsk vanilleekstrakt
2 spsk flormelis

Start med at hakke smør og mel sammen i en skål. Tilsæt dernæst sukker og piskefløde og rør så godt sammen, som du kan, før du med de bare hænder masserer smørklumperne ud og samler dejen. Flyt dejen over i en frysepose og massér dejen sammen til en ensartet dej, som nu lægges på køl bare en lille halv time.

Skør dejen i 2 dele og udrul på et meldrysset bord til ca. 4 mm tykkelse. Udstik med runde forme og drys med sukker. Fjern dejresterne og rul forsigtigt kagerullen over de runde forme, så de bliver ovale. Pas på de ikke bliver for tynde!

TIP! Læg mørdejen mellem 2 stykker bagepapir, så bliver udrulningen meget nemmere!

Flyt de ovale kager over på en bageplade med bagepapir og gentag med den anden portion, således du sikrer det samme antal kager i anden omgang.

Bag kagerne ved 220 grader i en varmluftsovn i 7-8 minutter. Hold dog øje med dem, de skal blive gyldne og ikke mørke!

Mens kagerne køler af piskes fløden stiv. Tilsæt sukker og vanille og vend det i den stive flødeskum, som nu puttes i en sprøjtepose. Når kagerne er helt kolde sprøjtes chantillycremen på din kage før du lægger dit låg på.

Kagerne bliver lidt bløde, hvis de får lov at stå alt for længe, så vent med at sprøjte dem op til dine gæster er kommet. De vil elske dig for de sprøde og søde kager her, det lover jeg 

_______________

Reklamelinks

Tekstil fra tinytiny.dk / Kop fra Kähler / Marmorbræt fra Kristina Dam

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

  • Reply
    Camilla
    1. maj 2017 kl 19:11

    Hej Dorte.
    Jeg læser med via Bloglovin, og har oplevet flere gange nu at dine indlæg kommer med flere dags forsinkelse. Denne her gang går de indlæg der lige er kommet i mit feed 8 dage tilbage. Umiddelbart har jeg ikke oplevet det ved andre blogs. Ved ikke om det kun er i min feed problemet er, eller andre også oplever det.
    Mvh

    Camilla

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      1. maj 2017 kl 21:07

      Hej Camilla. Godt du skriver det til mig – jeg er godt opmærksom på det, men ved faktisk ikke helt, hvad jeg kan gøre for at forbedre det, men jeg er på udkig efter en løsning i hvert fald. Måske du hellere skal følge via mail eller simpelthen ved at indtaste min url? Beklager virkelig bøvlet – det er mega træls! Knus fra Dorte

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      2. maj 2017 kl 19:52

      Hej Camilla – det skulle være bedre igen. Jeg håber, du har lyst til om en uges tid at give mig en melding på hvordan det kører? Jeg krydser fingre ❤️

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.