0
DIY Kvindeliv Løst og fast

{VLOG} Kom med mig til syning på Vesterbro

Endelig blev jeg færdig med de første syprojekter, og fordi jeg havde sådan en skøn dag på syskolen i fredags, har jeg ikke bare i tankerne at vise jer billeder af de færdige ting, men også en hyggelig video fra dagen på Vesterbro. Se med her…

Hvis ikke du selv kan sy, så kan jeg varmt anbefale dig at give dig i kast med det, ikke mindst hvis du har mulighed for at komme hos Line på Vesterbro. Det er helt sikkert den hyggeligste syskolen, der findes, og kombinationen af hygge, dejligt selskab og masser af produktivitet, det er slet ikke at undervurdere.

Jeg har efterhånden fået godt gang i symaskinen igen, efter at den har stået og samlet støv i et lille års tid. Det er så skønt, og virkelig et frirum for mig, men det tjener faktisk også et fornuftigt formål her ved sæsonskiftet, hvor jeg kan konstatere at pigerne igen er vokset ud af det meste i sommergarderoben. Jeg har besluttet, at jeg skal sy af de materialer, som jeg har liggende i forvejen, så indtil videre har jeg slet ikke brug penge på de nye antræk, som vi bliver glade for den kommende tid. I lørdags, da solen tilsmilede os, indviede vi de nye kjoler med bare ben og uglet hår – det var lige præcis, som jeg havde forestillet mig det. Efter videoen her kan du se nærmere på de ting, som jeg i videoen syr på…

Kjolerne er syet med smæk og krydsede seler på ryggen. Jeg har ikke syet dem efter mønster, derimod efter øjemål og med masser af fine råd fra Line undervejs. Jeg har dog noteret mine mål ned, så hvis jeg skulle få lyst til at sy endnu én, kan jeg det senere hen. Stoffet er gammelt habitstof, som jeg engang købte i et outlet, så det kan jeg desværre ikke henvise til nogle steder, men det udmærker sig ved at have en tynd pinkfarvet glimmerstribe og en dyb mørkeblå stribe. Meget meget fint.

Blusen, som en af pigerne viser frem til sidst i videoen, den med blomster, har jeg syet til mig selv også. Faktisk er der blevet til 2 i samme stof til pigerne også, så inden længe kan vi 3 hoppe i ens bluser, hvilket jeg synes er ekstra hyggeligt!

Mønsteret fandt jeg i denne japanske mønsterbog, som Line havde stående, og jeg må sige, jeg er faldet pladask for det. Det er simpelt og hurtigt at klippe ud, og samtidig simpelt at sy sammen, så det passer rigtig godt til mit temperament – jeg er nemlig ret utålmodig anlagt!

Jeg holder “nørdedag”, hvilket dækker over en hulens masse skærmarbejde af den mindre kreative slags – regnskab, lektier til mit kursus og en masse hængepartier i mailboksen. Er nu sikker på, det vil føles rigtig godt i aften, når jeg har fået sat nogle flueben.

Forresten, jeg ville blive enormt glad, hvis du vil abonnere på min youtubekanal. Der er simpelthen nogle tekniske muligheder, jeg får, når jeg når et vist antal følgere, og de muligheder drømmer jeg om at få snart 🙂

 Jeg håber, du får en fin mandag, vi blogges ved – kram fra Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    SofieW
    8. maj 2017 kl 11:17

    Hvor ser det dejligt ud, Dorte! Og meget meget smukke ting, du har syet. Jeg er nysgerrig på, hvor meget du har syet før? Jeg kan se, at du er rigtig dygtig, men har du syet længe? Hvordan har du lært det? Hvis du altså har lyst at svare på alle spørge-jørgens spørgsmål 🙂 Jeg har kigget på Lines sykurser maaaange gange, men er ikke særlig erfaren ved symaskinen, så jeg har lidt svært ved at fornemme, om jeg kan få nok ud af det eller om jeg skal dygtiggøre mig lidt inden og i så fald hvordan. Rigtig god mandag!

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      8. maj 2017 kl 14:28

      Hej Sofie.
      Til at starte med, så lad mig sige, at Line også har nybegyndere, der stort set aldrig har syet. Hun er rigtig god til at guide i forhold til hvilke projekter, der er nybegyndervenlige og hvilke, som kræver lidt mere øvelse. Det handler jo også om at man kommer med forventninger og tålmodighed, der svarer til ens niveau. Jeg har set helt nybegynder-damer gå derfra med meget fine projekter, så hvis du sidder med lysten til at prøve, synes jeg så absolut, du skal give det et go – jeg skal derind den 2. juni (fredagsfix), så du kan jo overveje at hoppe på der?

      Jeg selv har syet en del, også som barn syede jeg ret meget, men det er først da jeg begyndte til syning hos Line, at jeg fik justeret dårlige vaner – og endnu vigtigere fandt ud af smutvejene. Jeg håber, vi ses derinde, kram 🙂

      • Reply
        SofieW
        9. maj 2017 kl 13:00

        Hej Dorte,
        Tusind tak for dit grundige svar. Jeg vil helt sikkert overveje et fredagsfix inden længe, har faktisk kigget på dem før. Det kunne være rigtig hyggeligt den 2. juni, der er bare et par ting, der skal gå op i højere enhed inden 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.