0
Familieliv Lately Løst og fast

Fine glimt fra uge 25

Ugens opsamling får mig til at indse, at det har været endnu en hektisk uge med masser af fede ting, indtryk, smage og kærlige indspark. Der er både pink T-shirt, vovse, et farvel og et goddag…

Endnu en hektisk uge er fløjet ud af hænderne på mig. Hvorfor er det altid sådan op til ferie, at man presser sig selv mere? Ikke mindst som selvstændig må jeg konstatere, at planlægning og indtægtsgenerering på forskud fylder noget – ikke en skidt konstatering, så meget som et faktum. Vi sluttede ugen af med en weekend fuld af indtryk, samtaler, grin, træthed og nydelse, og jeg må bare konstatere, at vi er visse på matriklen, som endnu mere ønsker os en lille baby nu!

I skrivende stund står TV’et indstillet på 25 års jubilæet for Danmarks EM-triumf, som manden sluger råt, og jeg lader som om at sluge næsten lige så råt. Det var nu en stor og fin bedrift, som dengang samlede nationen og jeg husker udemærket, hvor jeg var og hvordan min far råbte meget meget højt! Jeg er træt, så jeg nyder at sidde for mig selv med min blog lige nu, og på den måde elsker jeg sådan set at holde søndag aften – så føler jeg mig helt klar til mandag.

Ugen som kommer bliver helt anderledes end sædvanlig, dels fordi pigerne har skolefri fra nu af, og så fordi manden tager på Roskilde Festival på onsdag (er kun liiiidt misundelig, og i år skal jeg ikke engang på denne såkaldte festival). Det bliver dejligt med hyggedage, ikke mindst ser jeg frem til en særlig dag i morgen, hvor pigerne holder fri for at tage med mig på arbejde – vi skal have taget nye billeder til bloggens header plus lidt ekstra.

Søndag aften skal snart slutte, så jeg vil også runde af, men nyd det sidste af den og få dig en god start på ugen i morgen. Kram fra Dorte ♥

Legehuset er ved at blive solgt, så et sidste glimt skal da lige dokumenteres

Kig til fint, farverigt bling

Puttetid med min lille ven

Min fine have i blomst…

Jeg passerede denne imponerende tilvoksede bygning, som jeg blev helt betaget af

Den islandske Gló åbner i kælderen hos Magasin og jeg var til en smagfuld pre-opening, hvor jeg bogstaveligt talt forelskede mig i denne ret med falafel, vegansk tzatziki-mayo og masser af grønt

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.