Klassisk

Overskriften siger “klassisk”, og det er fordi der er flere klassiske temaer gennem indlægget her – lige fra tankerne, livet, legetøjet og påklædningen. 

Klassisk er vores haveliv herhjemme. Holdt ganske simpelt og indeholdende legende børn med store smil. De elsker vores have. Klassisk er det også, hvordan de leger i haven. Freesbee, sjippetov, hulahopring og kridt. Som om sommeren kalder på simple glæder og færre krav. Sådan oplever jeg sommeren – og det handler ikke om månedens navn, derimod om dagens vejrudsigt. Fordi straks solen titter frem glider det hele bare så meget nemmere. Vi er ude af døren på ingen tid, mindre konforme og mere storsindede.

Pigerne kan få masser af tid til at gå med sjippetov og hulahopring. Jeg husker det selv fra jeg var på deres alder, og jeg tilstår, at jeg flere gange lige har måttet prøve sjippetorvet, som får min puls op på et niveau, der helt sikkert er sundt. Lugtet det af en ny vane mon?

Klassisk tøj og små frø

Pigernes fine tøj er også klassisk. Klassisk i snit, klassisk i materialevalg og med en romantisk og klassisk bagtanke, som tiltaler mig. Vi har fået det af Paloma, som står bag brandet Alerin (reklamelink), og det er et fint merge mellem spansk og nordisk æstetik.

Der vælges til Alerins kollektioner de bedste tilgængelige materialer og stræbes efter de højeste økologiske og fair trade standarder. Dermed gør holdet bag Alerin deres ypperste for at så små frø i stedet for at plyndre kloden for dens ressourcer. Som jeg før har været inde på, kan vi selv med små indsatser gøre en forskel, og jeg elsker simpelthen at både store og små virksomheder tager stilling til, hvor langt de kan gå for at gøre en forskel.

Glædelig tirsdag til dig derude og velkommen til endnu en kort uge. Kram Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

madplan
Follow:
Share:

1 Comment

  1. 6. juni 2017 / 9:27

    Du har de sødeste piger:-)
    Flot sommerligt klædte begge to og jeg er vild med deres sandaler.
    God sommer til jer:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.