0
Børn Kvindeliv

Vil se mine seneste sy-projekter?


Hej piger! Nyder I weekenden? Vi holdt slaske-lørdag i går og selvom vi fik ordnet mange forskellige praktiske ting, var dagens overordnede tema altså afslapning og ro. Jeg sluttede dagen af ved symaskinen, selvom jeg nok burde have været praktisk. Det trak bare i mig efter en hel fredag på syskolen, hvor jeg fik 2 fine projekter gjort færdige – begge dele til pigernes sommergarderobe. 

I skal da se tingene ikke?


Kjolen er et af Lines nye mønstre og den er forbavsende nem at sy. Man tror det ikke umiddelbart med alle de fine detaljer, men der er blot 6 dele og en simpel fremgangsmåde. Jeg tror, jeg må sy en mere på et tidspunkt, men skal lige finde ud af, hvilket stof, jeg så skal bruge. Den er skøn, ikke?!


Jeg har flere fine rester, som jeg prøver af sammen. Der er ikke nok til et projekt, men måske som 2-farvede nederdele…?


Sættet her bliver vist også et hit herhjemme. Shortsene er syet i en grov denim, og er også et af Lines klassiske modeller, mens blusen var en, jeg tegnede af fra denne sybog (reklamelink) for et par gange siden.


I dag bliver der ingen syning. Jeg skal på loppemarked ved Amager Bio, hvilket jeg glæder mig til. Jeg skal stå sammen med Frida, og jeg er helt sikker på, at vi skal få det fint. Kom endelig forbi og sig hej, hvis du er i nærheden. Vi står der mellem kl. 11-15.

Glædelig, dejlig søndag til dig og dine, klem fra Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    sofieW
    4. juni 2017 kl 19:58

    Lækre sager! Æv, Johanne og jeg var forbi loppemarkedet lidt over 10, vi kiggede efter dig, men forgæves.

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      4. juni 2017 kl 21:25

      Ha ha, vi var der først 10.30 – men vi blev da ret overraskede over at alle ligesom bare var igang eftersom det var kommunikeret at det starter klokken 11. Det havde da været hyggeligt ellers 🙂 Knus

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.