0
Drinks & Snacks Glutenfri opskrifter Opskrifter

Müslibarer, der mætter {opskrift}

müslibarer glutenfri opskrift

Det tager ikke lang tid og så smager de virkeligt godt. Her er en opskrift på müslibarer, som er lavet på en halv time inklusive bagetid. De er glutenfri, men smagfulde og gode for alle.

Forleden lavede jeg spontant nogle müslibarer, som jeg elsker at have ved hånden. Det er ikke de super sunde af slagsen, men omvendt kunne det være så meget slemmere, hvis alternativet er chokoladebarer og Matador-mix. Jeg udskærer dem i små firkanter på cirka 4×4 centimeter og det er en ret perfekt lille bid til den lille sult mellem måltiderne. Kunne man tilføje lidt rosiner? Johh, det vil jeg mene, ligesom man også kunne dyppe kanterne i en bitter og mørk chokolade, som hjælper dem til ikke for nemt at falde fra hinanden. Meeen, jeg kan nu ret godt lide dem sådan her, så sådan har jeg valgt at dele min opskrift med dig.

müslibarer glutenfri opskriftmüslibarer glutenfri opskrift

Opskrift på glutenfri müslibarer 

(Giver 12 stk)

Du skal bruge

100 gram havregryn (glutenfri)
5 spsk poppet quinoa
1 tsk flagesalt
3 spsk ristet kokosmel
1 spsk grofthakket chokolade
1 dl hakkede mandler
1 spsk chunky peanutbutter
55 gram smør
3 spsk lys sirup

  1. Bland alle ingredienserne i en røreskål, og rør med dejkrogene på din pisker. Når blandingen virker jævnt sammenblandet, bruges hænderne til at mase dejen helt sammen.
  2. I en rugbrødsform med bagepapir fordeles dejen jævnt og stampes med bagsiden af en ske før den bages cirka 15 minutter i ovnen. (225 grader). Det er ikke meningen, at den skal blive sprød, så lad den kun lige akkurat blive gylden i kanterne.
  3. Når først den er afkølet kan du udskære i 12 lige store firkanter.

TIP! I stedet for sirup kan du også bruge fast honning. Det gør müslibarerne en anelse sundere.

Mine børn er ikke vilde med dem, og jeg lurer faktisk lidt på, om ikke det er peanutbutteren der er synderen. Selvom det jo kun er lidt, så kan man godt fornemme smagen af den. Jeg selv er vild med dem, så de skal nok blive spist 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.