SKAM, sommerlæsning og andre underholdningstips

Det skal handle om sommerferie-underholdning – hvad skal du læse, se eller nørkle med? Her får du indblik i min underholdningspakke, men jeg satser på dit input også…

Sommer-dvaskheden har meldt sin ankomst, og allerede nu kan jeg mærke på mig selv, at jeg ikke rigtig gider at være super produktiv længere – jeg har lyst til at udvikle, at fordybe mig, trække vejret langsomt og til at forholde mig til livet på et mere metafysisk plan. Jeg kan også se på trafikken på bloggen, at der er gået ferie-agurketid i den – ret typisk for vi bloggere i øvrigt, at vi skal opleve nedgang henover sommeren, og sjovt nok lige chokerende og demotiverende hvert år til trods for at være vel forberedt på det faktum. Jeg tænker, at trafikken påvirkes at det faktum, at vi alle hellere vil være sent oppe og ude, end at sidde og læse blogs. Men hvad underholder vi os i grunden med henover sommeren, når vi skal have vores frirum – hvad gør du? Måske du kaster dig over en krimi eller en stor roman?

Om 2 uger suser jeg selv på ferie, og selvom mange har svært ved at forstå det, så slapper jeg faktisk bedst af med blogging og en masse udviklingstanker omkring bloggen. Det er min passion, jeg udlever her, så selvom jeg har lov at kalde det arbejde, er det i endnu højere grad en drift, som jeg har svært ved at undvære – selv når jeg holder ferie. Jeg planlægger således at tjekke ind løbende med rejsedagbøger og andre indlæg, men jeg har nu også andre planer, som jeg regner med at finde plads til:

  1. Jeg vil læse How to be Parisian, som jeg fik med hjem fra et Cointreau-event for nylig. Jeg er ellers ikke den store boglæser, men denne må jeg simpelthen igennem – den ser fantastisk ud!
  2. Jeg overvejer, at starte et patchworkprojekt op – det er så afslappende at sidde med, fylder ingenting i rejsetasken og indfrier samtidig mine kreative længsler
  3. SKAM – jeg har aldrig fået set den norske hit-serie fra starten, så jeg overvejer at snuppe den sammen med manden. Hvor henter jeg den henne? Der må sidde nogle blandt mine læsere, som kan guide mig …
  4. Hygge mig med mad og opskrifter og samtidig snuse til bogen Skyhøj forbrænding, som jeg har lånt af min nabo, der er fan af hele konceptet. Jeg er ikke overbevist om, at jeg skal den vej, men har lyst til at blive lidt klogere på grundtankerne. Har du mon erfaring med det? Bogen findes i øvrigt også som e-bog her

Derudover skal jeg bruge tid på juli måneds udfordring, som kan foretages på farten. Mere om den om et par dage…

Her på min 2. dag som græsenke ser jeg frem til lidt positiv indblanden fra min mor og en lang arbejdsdag i salonen, men jeg glæder mig heldigvis til det hele. God torsdag til dig, Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

 

madplan
Follow:
Share:

2 Comments

  1. 29. juni 2017 / 8:11

    Jeg er også gået ned i gear, fundet år-gamle dameblade frem som jeg endnu ikke har bladret igennem (tsk) og er startet op på en ny krimi. SKAM har jeg nærset op til flere gange, glæd dig til at synke tilbage og leve dig ind i de unge menneskers spæde ungdom. Den ligger vist stadig på DR1 app´en

  2. Tina Steen
    29. juni 2017 / 9:32

    Jeg leder også efter en god bog til at tage med på ferie. Vi skal 14 dage sydpå, så tænker der måske bliver lidt tid til læsning – selvom jeg normalt heller ikke læser bøger.
    Mener alle afsnit af SKAM kan ses på dr.dk. Ville ønske det var mig der endnu ikke havde set afsnittene, men jeg mangler desværre kun det sidste afsnit. En virkelig sjov og god serie – den skal du helt sikker se.
    God sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.