0
Blogging Lately

Gratis blog akademi henover sommeren

Photo via pexel.com

Henover sommeren tilbyder jeg et gratis blogakademi for dig, som gerne vil igang med at blogge eller allerede har en blog og bare gerne vil have nogle tips.

Her på det sidste har jeg gået og tænkt over, hvordan jeg kan give jer noget lidt anderledes og brugbart – en slags sommerhygge altså. Fordi jeg løbende får spørgsmål fra mange, der gerne vil høre om tips og tricks til blogging, enten fordi I er igang med jeres egen blog eller fordi I overvejer at starte en blog, har jeg besluttet, at jeg vil dele lidt ud af min 6 årige erfaring. Jeg giver jer simpelthen et slags akademi, bestående af en række blogindlæg, hvor jeg øser ud af egen erfaring på det basale niveau. Jeg håber, I er nogle som kan bruge det? Frygt ej, hvis du ikke har en blog eller overvejer at få det. Der kommer indlæg, som du også kan bruge uden en blog, blandt andet tips til at tage bedre billeder og en oversigt over bloggere, som er værd at følge.

Blogging er jo et fag, som man ikke får diplom på, og derfor findes der alle mulige måder at gøre det på – mit akademi tager naturligt nok udgangspunkt i de ting, jeg selv har prøvet kræfter med, do’s and don’ts og små anbefalinger. Jeg håber, jeg kan hjælpe nogle af jer godt igang med at elske at blogge, så også I kan opleve den fornøjelse det er at gemme sine minder og at opnå et fællesskab på tværs af alder, geografi og andre begrænsninger.

Det er værd at huske på, at blogging er et dårligt betalt job, så du skal sørge for at gøre det af lyst og interesse. Husk at det, du ikke får i cool cash, det kan du få i nye venskaber, fællesskabsfølelse og lykke over selvgjort kompetenceudvikling.

De foreløbige overskrifter lyder på:

  • Sådan starter du en blog
  • Tips til bedre billeder
  • Find din personlige skrivestil
  • Find dine følgere
  • Overskrifter der virker
  • Sådan bruger du Pinterest til at skabe trafik
  • Cool skrifttyper for bloggere
  • Bloggere, som er værd at holde øje med
  • Cool temaer til blogs

For at gennemføre hele blogakademiet skal du blot følge med her på bloggen og så tilmelde dig mit nyhedsbrev. Lektionerne og tipsene vil nemlig blive fordelt mellem blogindlæg og nyhedsbreve for at sikre et varieret indhold her på bloggen. Når du kommer til tilmeldingsformen til nyhedsbrevet, får du i øvrigt et smugkig til mit nye topbillede, som vil fremgå af den nye blog, jeg lancerer senere på sommeren.

Jeg kunne godt være påvirkelig i forhold til indholdet i sommerens blog akademi, så skyd løs, hvis der er nogle bestemte emner eller ting, du synes, jeg skal tage op. Jeg kan selvfølgelig ikke love at komme omkring alt, vel 🙂 Jeg håber, I er friske på lidt lesrning og inspiration – det første indlæg i rækken kommer på i næste uge 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

Du kunne også være interesseret i

8 Kommentarer

  • Reply
    Jeanette
    8. juli 2017 kl 15:35

    Det lyder spændende!!! Men hvordan tilmelder jeg mig dit nyhedsbrev ? Og god ferie ✨

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      8. juli 2017 kl 17:46

      Hej Jeanette – enten ude i min sidebar eller via det link, som er i indlægget her. Fang mig igen, hvis det ikke lykkes – det er helt nyt for mig med nyhedsbrevet 😉

      • Reply
        thebalanceinmind
        9. juli 2017 kl 11:31

        Linket i teksten virkede, havde bare ikke lige set det på mobilen. Spændende med nyt nyhedsbrev! Jeg har selv overvejet det, men er fortsat lidt usikker. Så det bliver spændende at følge med her ?

  • Reply
    Nana
    9. juli 2017 kl 16:32

    Super god ide ?????? Melder mig straks til dit nyhedsbrev ✌?️

  • Reply
    Sofie
    9. juli 2017 kl 17:42

    Kære Dorte. Sikke en fantastisk idé, og super god måde at dele din erfaring på. Glæder mig til at følge med og blive meget klogere! 😀

  • Reply
    Maria M.
    9. juli 2017 kl 19:19

    Hvor spændende! Det vil jeg glæde mig til at følge med i 🙂

  • Reply
    Louise Hartmann
    2. august 2017 kl 2:05

    Spændende! Glæder mig til at følge med 🙂 Vil der evt. komme noget omkring youtube på et tidspunkt?

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      2. august 2017 kl 13:17

      Hej Louise.
      Youtube er ikke med i mine tanker lige nu. Jeg er selv så ny der at jeg ikke føler jeg kan give noget erfaring videre på nuværende tidspunkt. Håber du får noget ud af blogging-indlæggene. Kh Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.