0
Uncategorized

Det vi glemmer, når vi taler ligestilling

Jeg tillader mig aller ydmygst at sætte ligestillingsdebatten til tælling – i hvert fald i den form, vi kender. Her er mine refleksioner over ligestilling, balance i hverdagen og alles ret til et arbejdsliv.

Ind imellem lander der en forespørgsel på mit bord, som virkelig får betydning for mig, og denne er en af dem. Da jeg blev bedt om at engagere mig i Europanævnets kampagne “Gør Danmark Større” kunne jeg uden tøven sige ja til opgaven. Sidenhen skulle det vise sig at være ikke uden kvaler. Jeg har meget på hjerte, når det handler om work-life-balance, at jeg har haft ualmindeligt svært ved at begrænse mig til den flig af emnet, som vil give mening at skrive om netop nu. Jeg håber dog, jeg får udtrykt mig på en måde her og i videoen længere nede, så du rent faktisk tager noget med dig, som du kan bruge – enig eller ej.

Jeg er træt af ligestillingsdebatten

Jeg selv har jo været på en kringlet rejse gennem stress, barsel, fyring og at vælge livet som selvstændig. Undervejs har jeg hele tiden haft kompasnålen vendt ret mod mine børn og de behov, jeg gerne vil kunne indfri for dem. Med årene er jeg gået hen og blevet typen, der er lidt på tværs, når ligestillingen diskuteres, ikke fordi jeg er modstander af lige muligheder, men fordi jeg synes udgangspunktet altid har en skinger, egoistisk tone. Debatten tager altid udgangspunkt i voksnes ret til karriere – aldrig tager den udgangspunkt i forældres ret til forældreskab og et balanceret arbejdsliv.

Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi kan være forældre til vores børn og passe vores valgte arbejdsliv i balance med, hvad man realistisk kan forvente af menneskers fysik og mentale ressourcer. Det betyder, at jeg midlertidigt gerne vil slukke for emner som øremærket barsel, kønskvoter i bestyrelserne og ligeløn. I stedet vil jeg have en anden tone ind i debatten, og de vinkler har jeg netop uploadet til Europanævnets ideboks i går. Byd endelig ind derovre, så politikerne kan se at emnet ikke kun ligger mig på sinde. Du finder min ide her.

Og vi skal, som individer, holde op med at frygte eget benspænd og turde stoppe op i vores liv. Vores karriere skal strække sig over så mange år, at det ikke bør være nødvendigt at skabe sine bedste resultater samtidig med at man er småbørnsfamilie. Sæt flueben ved sunde, raske, selvkørende og ordentlige børn og fokusér dernæst på dine karriere moves!

Du kan også selv oprette en ide hos Europanævnet. Gå til ideboksen her.

I går aftes, da jeg havde sat det sidste punktum på indlægget her, dukkede denne artikel fra Information op i mit feed. Meget velvalgt og meget relevant. Læs den!

Jeg ved, at alle ikke vil være enige med mig her, nogle måske. Jeg er ikke ude på at såre elle pege fingre, men jeg synes det er vigtigt, at vi fjerner samfundets skævvredne pegefinger fra debatten, sådan at vi rent menneskeligt føler at arbejde kan kombineres med et velfungerende familieliv. Hvordan har du det selv med debatten? Kærligst Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    Heidi Hermansen
    20. august 2017 kl 9:00

    Hej Dorte!

    Fantastisk video ? Som virkelig sætter gang i noget hos mig.

    Jeg skrev til dig tidligere i år, fordi jeg overvejede at blive selvstændig og netop prøve at gøre op med den “traditionelle” 8-16 hverdag, som jeg bare ikke længere er sikker på, er mig, efter jeg er blevet mor.
    Jeg fik startet en webshop, men valgte allerede efter 1,5 med. at lukke den igen. Nogle mener nok, at jeg gav op for let, men jeg kunne bare mærke, hvordan det drænede mig fuldstændigt for energi og overskud til min lille dreng på 1,5 år. Selv er jeg mest af alt stolt af, at jeg tog valget om at stoppe i tide, inden jeg blev kørt ned af det.

    Nu står jeg så her. En del mdr. senere, arbejdsløs, uden nogen anelse om, hvad jeg skal arbejdsmæssigt… Til gengæld bliver jeg nødt til at indrømme, hvor meget jeg STORnyder at have tid til at tage mig god tid til at aflevere min søn i hans nye vuggestue, hente ham tidligere end alle de andre børn, og ja generelt bare have mere tid til mig selv, min familie og vores hjem.
    Indimellem skammer jeg mig over, hvor meget jeg nyder at have den her tid, men det meste af tiden glæder jeg mig over det og tænker, at sådan en tid nok aldrig kommer igen.

    Din video får mig til at tænke, hvordan filen jeg kan få kombineret det liv, jeg lever lige nu med mere familietid med et arbejdsliv. Jeg har ikke svaret lige nu, men forhåbentligt finder jeg det.
    Jeg tænker ihvert fald, at det frem for alt er vigtigt at minde sig selv om, at det nok ikke lige er i de her år med småbørn i huset, at man også skal satse på drømmekarrieren. Men jøsses, hvor er det svært, når alle omkring én presser på for, at man skal finde den der karriere ?

    Mange hilsner Heidi

  • Reply
    Anne
    20. august 2017 kl 20:29

    Hvor har I bare uendelig meget ret, begge to! Både du og Heidi… For er der noget vores samfund har brug for, er det at stige lidt ned fra deres fancy ideologier, som fungerer super i teorien, og i stedet se på, hvad det er, det presset især børnefamilier i knæ og gør stress til een af de hurtigst voksende diagnoser herhjemme. Noget er galt og det løses ikke med flere kvinder i selskabsbestyrelserne, snarere tværtimod (tænker jeg faktisk). Vi er nødt til at få samfundsmæssig opbakning omkring at finde den gyldne balance imellem arbejds- og familieliv igen, hvilket er utrolig svært med de nuværende forhold og kulturelle forventninger. Tallene taler deres tydelige sprog – vi knækker nakken efter noder… Det har kæmpe menneskelige omkostninger og gavner hverken arbejdsliv, familieliv eller funktionsniveau i øvrigt. Skruede man lidt ned for arbejdspresset i de perioder, hvor familien uværgeligt fylder mest (småbørn, skilsmisse og andre udfordrende omstændigheder), så tror jeg totaløkonomisk vi i sidste ende ville være i stand til at yde mere til samfundet set i løbet af et liv… Og ja, disse ting ligger også mig meget på sinde!! ???

  • Reply
    Heidi Hermansen
    21. august 2017 kl 7:49

    Helt enig Anne… Jeg synes, der fra alle sider forventes, at man både skal ku få familieliv og en karriere til at køre for fuld knald. Og helt ærligt, hvem kan holde til det, hvis de skal være helt ærlige?!

  • Reply
    Julie
    21. august 2017 kl 11:35

    Tak for din video og din fine idé til idébanken. Det er virkelig et emne der bør blive belyst og debatteret.
    Jeg har personligt været sygemeldt 3 uger fra mit arbejde med stress. Og nu beder min virksomhed mig om at sige op, fordi jeg har sagt at den stilling de har flyttet mig over i ufrivilligt under barsel, kan jeg ikke bestride for den dræner mig så meget at der ikke er nogen work-life-balance, der er kun work… Jeg har bedt dem om, at finde en anden stilling eller i en periode nogle andre opgaver, men det er ikke en mulighed, på trods af de er Danmarks største virksomhed inden for deres felt og har over 3000 ansatte bare på Sjælland.
    Jeg har naturligvis ikke takket ja til det fine tilbud om selv at sige op, men tænk sig, at der i det Danmark der er blevet skabt, ikke er plads til småbørnsforældre længere.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.