0
Løst og fast

Løst og fast fra ønskesedlen

Er der andre end mig, som nærmest føles efterårsramte allerede? Jeg okser derudaf, føler mig mega træt om aftenen og drømmer lige dele om mere (ordentlig?!) sommer og om køligere temperaturer og efterårshygge. I, som har fulgt med længe, vil vide, at jeg elsker efteråret, men … jeg synes ikke helt, jeg er klar til det i år. Måske er det også alt dette som går, at jeg mangler skrivelysten en smule disse dage – jeg har alle mulige gode indlæg i kladderne, som jeg gerne vil dele med jer, men jeg har simpelthen bare så lidt lyst til at skrive lige for tiden – fotografere gider jeg, ideerne er der (heldigvis) også, og jeg gider vildt gerne lave videoer, men selve skrivedelen mangler jeg slet og ret motivationen til lige nu. De af jer som også har en blog, har I mon prøvet det og har I tips til at komme tilbage på sporet mon?

Mit fokus ligger selvfølgelig også bare rigtig meget på at lande de gode hverdagsrutiner, nu hvor skolen er i gang igen, så det kan da også sagtens være forklaringen på min træthed. Vil I se, hvad der kan fange min opmærksomhed disse dage? I collagen er lidt af hvert – ingen rød tråd, men simpelthen ting, jeg lige er faldet over, som jeg er synes er sjove og fine – hvis ikke til mig selv, så bare værd at fremhæve, fordi…:

  1. Rygsæk, total indenfor har-råd-til-rammen, fra Zaful. Overvejer den rent faktisk, men indtil videre venter jeg stadig på de kjoler, jeg bestilte for noget tid siden, så jeg afventer lige den levering…
  2. Kvasteøreringe i flotte blå farver – kan bare godt se det for mig
  3. Cool laksneakers med pelsdetalje – for meget?
  4. Fineste crossbody taske i colorblocking – kunne sagtens spice mit efterår op
  5. Veloursko i dybrød – kunne man vel også godt overveje
  6. Prikket cykel fra Rice – er simpelthen fjollet med den, ikke mindst fordi det er et samarbejde med JOPO, som jeg i forvejen elsker
  7. Skide smart hundekurv med regnslag til jer med små hunde – den har regnslag und alles, fanme smart!
  8. God, bred og smuk cykelkurv til os andre, som bare slæber rundt på stor oppakning

Hvis du er blandt dem, som også er blevet vild med Bullet Journaling, så husk at abonner på min Youtubekanal, hvor jeg en af de næstkommende dage deler min næste video med fokus på September måned. Tilmelder du dig mit nyhedsbrev får du også et download med stickers til din Bullet Journal, når jeg udsender nyhedsbrevet igen.

Hermed en glædelig torsdagshilsen med lidt forskellige vinkler sendt afsted til dig. Bær over med mig – jeg skal nok finde skrivekræfterne igen, det lover jeg. Måske du vil fortælle mig, hvad du gerne vil læse om – skal det handle om skolebørn, flere tanker om arbejdslivets balance eller mere boligindretning? Klem Dorte 

……………..

Husk at du kan følge bloggen via BloglovinFacebookInstagram & Pinterest

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.