0
Kvindeliv Løst og fast

Fidget spinners for mødre?

Hvad må man med et strikketøj og hvorfor gør det så godt med sådan et lille garnprojekt? 

Jeg sidder i toget på vej mod Fyn. Sammen med mig har jeg søde Conni, som jeg prøver at lære lidt fynske gloser, mens jeg strikker samtidig. Det er det, strikketøjet kan og altid har kunnet. I modsætning til aviser, magasiner og telefoner, så forbryder man sig ikke på noget socialt kodeks, når man hiver strikketøjet frem midt under familiefødselsdagen. Det er en total old school fidget spinner for kvinder. Sorry for den kønsdiskriminerende antagelse, men hvor mange mænd kender vi alligevel, som lige nu føler sig ramt?!

Blusen jeg er i gang med er Edith fra Mille Fryd Knitwear. Jeg mangler kun et ærme og de fine vinger nu, så jeg må sige, at det stryger derudaf med dette mit første strikkeprojekt i 15 år !! Det bedste er, at det gør noget vanvittig godt for mig. I løbet af sommeren gav jeg mig selv lov til at holde mere fri end jeg har gjort de foregående 5 år, og det gik op for mig, hvor meget jeg havde trængt til at bruge tiden på noget “bare for mig”. Jeg har jo i årevis bare kørt på med aftenblogging, absolut med stor begejstring, men når jeg nu har gjort min hobby til mit arbejde, så giver det alt andet lige god mening at man ikke arbejder om aftenen. I stedet har jeg jo gang i min Bullet Journal og mit strikketøj og det er skøøøøøønt.

Forleden dag tog jeg mig selv i at spørge en vidt fremmed om det ikke var en Krittewitt-strik, som hendes barn havde på. Det siger vist ret meget om hvor langt jeg er forvildet mig ind i den der strikkeverden siden jeg for 1 måned siden tog fat på mit projekt. Hendes dreng var iklædt denne strik, som jeg tænker på at lave til pigerne på et tidspunkt. Inden da overvejer, om jeg skal springe ud i bølgegenseren, som så mange instagrammere efterhånden har strikket sig igennem – jeg er lidt nervøs ved den, fordi jeg hører, at opskriften er svær at forstå, men søde Signe har lovet at guide mig igennem de svære steder, hvis det bliver nødvendigt. Skulle man?

Vi bor hos søde Jeanett, som skal underholde os lidt i Odense. Jeg glæder mig til et gensyn med min ungdoms by 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Klik her for at se videoen på Youtube hvor jeg tegner min Bullet Journal op til oktober måned

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Signe K
    25. september 2017 kl 8:46

    JA, du skal da så 🙂 Det er så tilfredsstillende, når man først står med helt færdige resultat. Og jeg forsøger at hjælpe dig, skulle du støde på forhindringer. Jeg er i øvrigt ret tosset med, at du også er blevet fanget i strikkefælden. Det ER nemlig så afstressende og fedt med projekter, der ikke stjæler ens nærvær i et selskab.

    • Reply
      Dorte Bak
      25. september 2017 kl 19:31

      SÅ dejligt, du har lyst og overskud til at hjælpe mig søde Signe 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.